Besøg vores mobil side
 .

Danskerne spiser stadigt for lidt fisk

Udgivet af FiskerForum den 12-03-2015 · info@fiskerforum.dk

Vi spiser for usundt og alt for fedt, men trods de knastørre fakta, tror stadigt flere af os fejlagtigt, at vi både lever sundere og spiser sundere. Men virkeligheden er desværre en helt anden og det skal der nu rettes op på.

Det er konklusionen af DTU Fødevareinstituttets nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og deres fysiske aktivitet. I øvrigt den femte undersøgelse i rækken, der afdækker danskernes indtag af fedt og mættet fedt.



Indholdet af mættet fedt er således 50% højere end anbefalingerne fra de officielle kostråd. Kun beskedne 3% af befolkningen har et sundt indtag af det mættet fedt, mens den resterende del af befolkningen, har et stigende indtag af fedtet, der øger risikoen for hjerte-karsygdomme og anden dårligskab, pointeres det i undersøgelsen fra DTU Fødevare.



Hvor kommer det mættet fedt fra.


De væsentligste kilder til mættet fedt i kosten er smør/blandingsprodukter, ost, mælkeprodukter, kød og kødprodukter. Knapt halvdelen (44%) af det mættede fedt i den gennemsnitlige kost kommer fra mælkefedt. I de voksnes kost er indholdet af fuldfed ost steget med ca. 15 %.



Reducere indtaget af mættet fedt – spis fisk


Få en sundere fedtsammensætning ved at begrænse forbruget af fuldfede oste, smør og kød og i stedet ombytte varerne i indkøbskurven med fedtbegrænsede mejeriprodukter, magre kødprodukter, groft brød, fisk og fedtstoffer fra planteolier, er rådet fra ” forklarer seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Agnes N. Pedersen. Men fortsætter, at det ikke betyder af smør og fløde er bandlyst, men det er fødevarer, man bør spise med måde i stedet.



Vi spiser stadig dobbelt så meget salt som anbefalet


Saltindtaget er stadigt for højt og kostundersøgelsen viser da også, at der er alt for meget salt i danskeres kost. For mænd ligger det på ca. 11 gram og for kvinder ca. 8 gram, i forhold til den anbefalet mængde på ca. 6 gram. Det er både vores appetit på brød og kødprodukter samt saltindholdet i ost der er skurken i danskernes overforbrug af salt.



Læs undersøgelsen om danskernes kost her



Læs rapporten om Danskernes kostvaner 2011 – 2013 her



Kilde: DTU Fødevareinstituttet
FiskerForum.com


Danskerne spiser stadigt for lidt fisk - del gerne med dine fb venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/