Besøg vores mobil side
 .

Den færøske lakseeksport slår alle rekorder

Udgivet af FiskerForum den 07-02-2017 · info@fiskerforum.dk

Det færøske lakseeventyr fortsætter for fuld kraft. Nye tal for eksporten fra januar til november 2016 viser nemlig, at værdien på eksporten voksede med mere end 750 millioner kroner. Det er en stigning på hele 36 procent sammenlignet med samme periode i 2015

Dermed kan værditilvæksten i færøsk fiskeeksport på sammenlagt 853 millioner kroner - svarende til 14 procent - næsten udelukkende tilskrives eksporten af laks.


Faldende mængder


Fiskeopdrætterne kan desuden fryde sig over, at værditilvæksten sker på trods af, at den samlede eksportmængde af laks faktisk var lavere end de første 11 måneder i 2015.


Opdrættet fisk, primært laks, udgør nu 46 procent af den færøske eksport. Meget tyder på, at når statistikken for hele 2016 foreligger, så vil værdien af laks være over 3 milliarder kroner. I så fald vil rekorden fra 2014 på 2,95 milliarder kroner blive overgået.


Største køber af færøske fiskeprodukter er Rusland, som aftager 25 procent. Derefter følger USA, Storbrittanien, Danmark og Kina.



Kilde: hagstova.fo (Færøernes statistik)
FiskerForum.dk


Den færøske lakseeksport slår alle rekorder - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia