Besøg vores mobil side
 .

Den Islandsk fiskerflåde er tilbage på havet

Udgivet af FiskerForum den 20-02-2017 · info@fiskerforum.dk

Den faglige konflikt mellem de islandske redere og fiskere er slut, efter et flertal i går stemte for forligsteksten.

Medlemmer af de Islandske fiskeres fagforeninger og redernes organisation SFS, stemte i aftes det fremsatte forhandlingsforlig igennem med en meget lille margin.


For forligsteksten og dermed den nye aftalte stemte 52,40% og imod stemte 46,90%. Det er den længste konflikt imellem islandske fiskere og søfolk og deres arbejdsgivere nogensinde, der igår kunne afblæses og fartøjerne kunne efter en pause på hele ti uger igen sætte kurs og fart til fiskefelterne.


Det positive resultat af afstemningen, var ventet af nogle, så da meldingen lød på et ja til forliget, kunne flere fartøjer rundt Island allerede starte fiskeriet op.


Loddekvoten en mulig afgørende faktor i strejken


Det Islandske R03;R03;Fiskeriministerium tredoblede i sidste uge lodde kvoten, så der i sæson 2017 må fanges op til 299.000 tons. Dette har med stor sandsynlighed spillet en væsentlig rolle i afstemningsresultatet omkring konflikten mellem redere og fiskere. Det korte fiskeri efter den værdifulde lodderogn, der finder sted ved slutningen af vintersæsonen, slutter som regel í starten af marts måned, hvor lodden herefter trækker længere mod vest og dermed kommer udenfor rækkevidde af de islandske loddefartøjer. Derfor kom det forløsende ja til forliget også på det helt rigtige tidspunkt, så fiskeriet efter den kostbare lodderogn ikke forspildes.


En anden væsentlig faktor på enigheden søndag, var udsigten til at myndighederne ville blande sig i konflikten og tvinge parterne i arbejde igen, uden udsigt til forlig blandt de stridende organisationer,


Afslutningen på strejken har givet et lettelsens suk, blandt de tusinde af fiskeriarbejdere, der siden midten af december, enten har været på nedsat tid eller har været afskediget pga. manglende tilførelser af fisk og for den store følgeindustri af servicevirksomheder, der ligeledes har ligget stille.


Endvidere kom afslutningen på strejken også som en god nyhed for de britiske havne, med blandt andet havnen i det nordøstlige England, Grimsby. En Havn med en fiskeindustri der helt er afhængige af importerede fisk fra blandt andet Island og som i de forgangne ti uger, har kæmpet hårdt for at få de færre og færre tilførelser af fisk til at slå til.



Kilde: diverse kilder
FiskerForum.dk


Den Islandsk fiskerflåde er tilbage på havet - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia