Besøg vores mobil side
 .

Den nye FF Skagen fabrik slog dørene op i Januar

Udgivet af FiskerForum den 07-02-2017 · info@fiskerforum.dk

FF Skagen åbnede den nye fabrik efter en omfattende modernisering, hvor omkring 700 gæster tog mod invitationen, blandt dem mange interesserede fra Hanstholm og Hirtshals.

Hovedparten var dog skawboere, unge, ældre og børn samt pensionerede, hvoraf nogle af dem tidligere havde arbejdet på FF i mere end 20 og 30 år. De var overraskede over den ny maskinpark med styrket effektivitet, koordinering og forbedret miljø for både medarbejdere og det omgivende samfund.


FF og lokalsamfundet


De blev modtaget foran vaskehallen af CEO Johannes Palsson. Her fik de en gul vest med FF’s logo, der måtte beholdes til dagligt brug som et minde og »visitkort« om det faktum, at FF har stor betydning som virksomhed for Skagen og det lokale samfund i store dele af Vendsyssel. Det gav en af de besøgende, Gitte Meyer, udtryk for til Nordjyske Stiftstidende, der var et af de medier, der mødte op:


»Ja, men den her fabrik har jo været en meget stor del af vores liv. Vi bor nu i Sindal, men hver gang vi er i Skagen kører vi altid forbi fabrikken. Min mand Villy Meyer


har arbejdet på fabrikken i 30 år, men nu er han pensioneret. Villy synes, at det var en stor oplevelse at se den ny fabrik.


En anden besøgende, Gitte Rytter Juhl udtalte, »Ja, men det her er jo Skagen. Når man bor her, så har man et tilhørsforhold til den her virksomhed,« sagde hun til avisen, og sådan var det generelle indtryk og stemningen på turen gennem fabrikken blandt de mange hundrede besøgende, der brugte mellem 1 og 11R60;2 time på at opleve en af verdens største og førende virksomheder i branchen.


Mange spørgsmål og svar


Medarbejdere fra FF forklarede undervejs, og gæsterne standsede op ved de forskellige afdelinger og mange led i produktionen. Første besøg var laboratoriet, hvor Quality Director Klaus H. Kristoffersen fortalte og svarede på spørgsmål om analyser, deres værdi og internationale betydning.


Dernæst gik ruten til råvaremodtagelsen, hvor Fish Supply Director John B. Christensen orienterede, kedelcentralen med Technical Director Thomas Rasmussen og kontrolrummet, kogeri og centrifuger, hvor Production Director Lars Uldal fortal- te og besvarede spørgsmål. Det samme gjorde flere medarbejdere, der var på arbejde denne dag.


Turen fortsatte til mølleriet og olierensningen samt til bøttelager og løsmelslager, inden der blev budt på pølser og en forfriskning til levende musik i det store telt, der var rejst til lejligheden.


Det var tydeligt, at gæsterne blev overrasket over, hvad de havde set. Forundret, sagde flere over at opleve en moderne maskinpark i en organisation med fremstilling af nogle af verdens mest efterspurgte produkter i denne branche og med eksport til flere end 60 lande alene fra Skagen.



Kilde: FF Skagen
FiskerForum.dk


Den nye FF Skagen fabrik slog dørene op i Januar - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/