Besøg vores mobil side
 .

Enkelt torsk udløste bøde fra fiskerikontrollen

Udgivet af FiskerForum den 14-11-2014 · info@fiskerforum.dk

Nidkær kontrol af fiskerne er ved at tage overhånd. Det indtryk får man efter at have læst en artikel fra Nordjyske.dk, som omtaler en fisker fra Hanstholm, der satte sig op imod Den Danske Fiskerikontrol, stillet overfor en bøde for en marginal fejl i forbindelse med vurderingen af renset og urenset torsk.

Flere fiskere, som FiskerForum, har talt med, ryster da også på hovedet over sagen, hvor en kontrollant har haft så god tid til at gennemgå en fangst på kun 16 kasser torsk på i alt 400 kg og efterfølgende fandt en fejl-registrering på kun otte kilo. Mange mener da også efter sagen er kommet frem i pressen, at så har kontrollen da vist alt for lidt at lave og at systemmet i stedet trænger til en kritisk gennemgang, for at få ryddet disse urimeligheder af vejen.



Overskridelse på 2,3 procent


EUs omregningsfaktoren mellem renset og urenset er 1,17. På den baggrund havde en lokal Hanstholm fisker selv vurderet hans fangst til at være 400 kg, men kontrollen fandt efterfølgende at tallet skulle have været 448 kg. Fiskeren landede 383 kilo rensede torsk og kontrollen gangede op med 1,17 og fandt en overskridelse på 12,3 procent, hvilket er for meget, selv med en fejlmargin på 10 procent, svarede overskridelsen til 2,3 procent og et bødekrav blev fremsendt. Fiskeren protesterede og sagen endte i retten.



Da sagen kom for en dommer, kunne man udfra domsafgørelsen konkludere, at når selv retten kan se det fuldstændigt absurde i at udstikke bøder på så lille en fejlmargin, med et udsving på kun 2,3 procent, trænger denne regel til en grundig revision. Fiskeren slap med en advarsel, som han modtog.



En sådan sag burde have udløst en påtale


Men sagen burde overhovedet ikke være kommet så langt, der burde være en større fleksibilitet i forhold til hvorledes de enkelte kontrollanter udføre deres job. Hvorfor skulle der udstikkes en bøde på grund af otte kilo fisk – fiskeren kunne i stedet have fået en henstilling, påtale eller advarsel om, at hvis dette gentager sig flere gange, falder hammeren – bevist snyd skal selvfølgelig straffes, men her burde bagatelgrænsen være trådt i kraft. Specielt ved skønstilfælde som dette, burde fiskeren være sluppet for videre tiltale.



Bødegrænsen i sådanne tilfælde, bør stå i et mere rimeligt forhold til forseelsens størrelse og ikke bare automatisk ende med et bødekrav på kroner 5.000,00.



Sager som disse, er med til at give et forvrænget billede af, at der sidder en EU betalt kontrol i Danmark, der ikke har alt for meget at lave og som nidkært kaster sig over nok så små ofre de kan finde.



Læs artiklen i Nordjyske.dk her



Kilde: Nordjyske.dk
FiskerForum.com


Er der for meget kontrol i de danske havne, like dette og del med dine øvrige FB venner


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/