Besøg vores mobil side
 .

Færøerne skal have nyt havundersøgelsesskib

Udgivet af FiskerForum den 23-01-2017 · info@fiskerforum.dk

Færøerne skal have et nyt havundersøgelsesskib, og alt tyder på, at det bliver norske Simek, som skal bygge skibet.

Simek havde nemlig det laveste bud, da udbudsrunden sluttede hen imod slutningen af 2016. Simeks bud lød på 211,9 millioner kroner. To andre værfter kom også med deres bud, men disse lå væsentligt over de 215 millioner kroner, som det færøske fiskeriministerium havde sat som øvre grænse. Et færøsk værft var med i budsrunden med et bud på 264 millioner kroner, mens et andet norsk værft ville kunne bygge skibet for 267 millioner kroner.


Lave driftsomkostninger


Skibet bliver 54 meter langt, og der er under forarbejdet lagt stor vægt på, at driftsomkostningerne skal være så lave som muligt. Det nye skib skal afløse det nuværende havundersøgelsesskib »R/S Magnus Heinason«, som blev bygget i Norge i 1978.


Der forelyder ikke noget om, hvornår byggeriet af det nye skib sættes i gang.



Kilder: Havstovan (Faroe Marine Research Institute), Dimmalætting, Kringvarp Føroya (den færøske radio)
FiskerForum.dk


Færøerne skal have nyt havundersøgelsesskib - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia