Besøg vores mobil side
 .

Færøerne og Grønland også enige om fiskeriaftale

Udgivet af FiskerForum den 07-12-2015 · info@fiskerforum.dk

Der er gensidig enighed om en udvidet fiskeriaftale mellem de to nordatlantiske lande, Færøerne og Grønland. Aftalen er nu faldet på plads, så grønlandske fiskere kan fiske i færøsk farvand og vice versa. Aftalen indvarsler et tættere samarbejde.

Det oplyses fra det Grønlandske Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug at der i aftalen, som er gældende for hele 2016, forhøjes Grønlands kvote på sild i færøsk farvand med 400 tons til 2.500 tons sild. Ligeledes fastholdes Grønlands adgang til at fiske sin internationale blåhvilling kvote i færøsk farvand. Derudover har Grønland som noget helt nyt fået en blåhvillingskvote i færøsk farvand på 8.000 tons.



Færøernes adgang til fiskeri i grønlandsk zone udvides med 475 tons brosme og 475 tons torsk til linefartøjer i Østgrønland.


Der er status quo på eksisterende kvoter, men ændres nu fra forsøgsfiskeri til regulært fiskeri. Derudover har de færøske fiskere fået tilladelse til at udføre forsøgsfiskeri efter krabber, udenskærs i Østgrønland.



Stor tilfredshed med aftalen fra begge sider.


Både de grønlandske fiskere og redere samt repræsentanter for fiskeindustrien, som deltog i forhandlingerne, vurderer samlet med Det Grønlandske Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at resultatet og udvidelsen af fiskeriaftalen med Færøerne er meget tilfredsstillende.



Selvstændig medlemsskab i NEAFC


Færøerne og Grønland samarbejder om medlemsskabet i NEAFC(North East Atlantic Fisheries Commission) men landene er enige om at arbejde for, at landene kan få selvstændigt medlemsskab og ikke igennem Danmark, som situationen er i dag.



Kilde: Det Grønlandske Departement for Fiskeri og Sermitsiaq.ag



FiskerForum.com


Færøerne og Grønland også enige om fiskeriaftale - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/