Besøg vores mobil side
 .

Færøsk konkurrencestyrelse: Positivt med udenlandsk kapital og store rederier

Udgivet af FiskerForum den 26-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Kappingareftirlitið, den færøske konkurrencestyrelse, går nu stik imod det færøske Landstyre på væsentlige punkter i forslaget om øernes nye fiskeripolitik.

Lovforslaget om ny fiskeripolitik


Dette forslag ligger lige nu i en høringsfase, foreskriver blandt andet, at al udenlandsk kapital skal ud af færøsk fiskeri i løbet af få år.


I et høringssvar skriver Kappingareftirlitið, at der er adskillige ulemper ved at stoppe investeringer fra udlandet. Blandt andet vil færøske fiskerivirksomheder få begrænset adgang til risikovillig kapital, hvilket vil tvinge erhvervet til at optage flere lån. Dette vil medføre øgede kapitalomkostninger.


Samtidig vil det blive sværere at opnå øget værdiskabelser i færøsk fiskeri uden udenlandsk kapital. Udenlandsk ejerskab i fiskeriet har aldrig voldt problemer, lyder det fra Kappingareftirlitið, som anbefaler, at udenlandske virksomheder skal kunne eje op til 49 procent af aktiverne indenfor færøske fiskeri.


Antitrust-regler bør fjernes


Også antitrust-reglerne i det nye forslag får kritik fra Kappingareftirlitið, som i høringssvaret anbefaler, at disse regler slettes fuldstændig fra lovforslaget. I den seneste revison af forslaget kan enkelte virksomheder eje op til 35 procent af specifikke områder indenfor færøsk fiskeri.


At begrænse virksomheders muligheder for at ekspandere og fusionere, vil medføre, at Færøerne ikke længere vil have kapitalstærke virksomheder indenfor fiskeriet.


Kappingareftirlitið mener, at store rederier og virksomheder giver et større bidrag til det færøske samfund, og derfor skal der ikke lægges forhindringer i vejen.


Efter planen vil Færøernes nye fiskeripolitik træde i kraft 1. januar 2018.



Kilder: Kappingareftirlitið (færøsk konkurrencestyrelse) og KvF (færøsk tv og radio)
FiskerForum.dk


Færøsk konkurrencestyrelse: Positivt med udenlandsk kapital og store rederier - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik