Besøg vores mobil side
 .

Ferske skalrejer sælges nu fra Rema 1000

Udgivet af FiskerForum den 17-03-2016 · info@fiskerforum.dk

Som en gastronomisk nyhed for de kræsne gourmet og feinsmeckere, lancerer rejetrawleren S 386 Casilo fra Skagen et helt nyt tiltag med friske »Casilo« rejer, som fra fredag kan købes i alle landets Rema 1000 butikker.

Så velbekomme til Ferske skalrejer fra Skagen. Rejer der i dagene op til pakningen, er fanget og kogt ombord på kutteren S 386 Casilo, som efterfølgende lander rejerne på havnen i Skagen. Rejerne har ikke været frosne, hvilket giver rejerne en fantastisk fast konsistens og vigtigst af alt, masser af smag.



Skipper Henrik Terpet, der ejer S 386 Casilo sammen med Brian Sørensen, fortæller til FiskerForum, at netop den faste konsistens og smagen af de ferske skalrejer, ser han som et spændende nyt tiltag, der gerne skulle få endnu flere danskere til at få smag for det sunde alternativ og den velsmagende gourmetoplevelse.



Rejerne er netop landet fra Kanten i Norsk Zone, hvor Casilo de sidste dage har slæbt efter de eftertragtede rejer. »Fiskeriet her kunne godt være lidt bedre,« fortæller skipperen på Casilo videre, »vi har haft en del små rejer i slæbet, men har da landet nykogte ferske skalrejer til Scan Fish, så alle Rema 1000 allerede fra fredag, kan overraske danskerne med helt friske, ferske skalrejer med den absolut bedste smag.« slutter skipperen på Casilo.



Henrik Terpet håber med dette forsøg med skalrejerne, at omsætningen i Rema 1000 kan blive på højde med hvad vores nordiske broderlande omsætter for af disse rejer. Her er efterspørgslen og forbruget mange gange større end i Danmark, grundlæggende pga. en bedre kvalitet, konsistens og smag, som den jyske skipper er overbevist om også vil få flere danskere til at efterspørge de nykogte ferske rejer, fremover.



FiskerForum.dk


Ferske skalrejer sælges nu fra Rema 1000 - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia