Besøg vores mobil side
 .

FF Hanstholm løftede i flok og har fået en flot fabrik

Udgivet af FiskerForum den 02-02-2017 · info@fiskerforum.dk

Den største udfordring nogensinde har medvirket til at skabe et superhold, fastslår tillidsmand ved FF Hanstholm Kim Knudsen.

Det er rigtig dejligt nu.


Der har været store udfordringer med så mange omfattende forandringer både i produktionen, med nye anlæg, nye med- arbejdere foruden den største produktion nogensinde i fabrikkens historie, fortæller tillidsmand Kim Knudsen.


Han har været ansat seks år i Hanstholm, der nu omfatter 40 medarbejdere. Den yngste har været ansat i fire måneder, den ældste i 46 år.


En god stemning


Stemningen er rigtig god. Den er blevet bedre, understreger Kim Knudsen.


Fornemmelsen af, at vi har løftet i flok præger det superhold, som jeg gerne lægger navn til, at vi har fået. Vi har skullet lære at tilpasse os i en ny organisation både hver for sig og samlet. Jeg føler mig sikker på, at jeg på alles vegne kan give udtryk for, at der er sket en ændring i forhold til, hvordan vi ser på fabrikken, vores fælles arbejdsplads i dag.


Vi har fået en flot fabrik, set både udefra og indenfor, ryddelig og med et pænt udseende, herunder den nye maskinpark.


Nu ser vi frem til en god tobissæson og blåhvilling mv. Her spiller det samtidig en rolle for teamworket, at vi med ni medarbejdere har overtaget losningen af fisk i havnen, styret og koordineret af de fire formænd.



Kilde: FF Skagen
FiskerForum.dk


FF Hanstholm løftede i flok og har fået en flot fabrik - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/