Besøg vores mobil side
 .

FF Skagen AS kommer styrket ud af 2014

Udgivet af FiskerForum den 20-03-2015 · info@fiskerforum.dk

Det har været et godt år for en af verdens største fiskemelsfabrikker FF Skagen AS, der fremstiller fiskemel og fiskeolie af industrifisk, med en eksport til flere end 60 lande i verden.

Den omsatte for 1,6 mia. kr. og årets resultat for 2014 blev på 47 mio. kr. efter skat.



På generalforsamlingen torsdag kunne formand for bestyrelsen Fiskeskipper Jens A. Borup oplyse, at især to begivenheder i 2014 har skabt grundlag for nye forretningsområder, der matcher virksomhedens dokumenterede resultater med afsæt i bæredygtighed.



Der er opnået aftale med den norske koncern, Marine Harvest, som producerer 25 procent af verdens opdrætslaks, om fuldrensning af fiskeolie, der anvendes i foder til opdrætslaks. FF Skagen AS er som den eneste i verden i stand til så effektivt og på et højt udviklet anlæg at foretage denne rensning. Resultatet er, at laksen, ifølge en officiel norsk undersøgelse, er dokumenteret renere end den vilde laks, oplyste Jens A. Borup.



I 2014 overtog FF Skagen AS Hanstholm Fiskemelsfabrik AS som et datterselskab til FF. En ny virksomhedsorganisation styrker derved yderligere Danmarks position som EU's største producent af fiskemel og fiskeolie, der indgår som foder til opdrætsfisk, svin, fjerkræ, mink og kæledyr.



De nye initiativer er gennemført af den nye CEO i 2014, Johannes Palsson.



Kilde: FF Skagen AS
FiskerForum.com


FF Skagen AS kommer styrket ud af 2014 - Like og del gerne med dine fb venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia