Besøg vores mobil side
 .

Fisk og skaldyr var også en Royal succes på Food Festivalen 2015

Udgivet af FiskerForum den 08-09-2015 · info@fiskerforum.dk

Både rødspættefileter, Jomfruhummer og søkogte rejer samt sild gik rent ind hos det fiskespisende publikum på Food Festivalen i Aarhus og i blandt de mange tilfredse besøgende havde Hans Kongelige Højhed Prins Henrik også fundet vej til Danmarks Fiskeriforening POs stand på Tangkrogen.

Her trakterede formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen til HKH Prins Henrik, med en portion dampende varm fiskesuppe, lavet på kulmule samt en tilhørende bjesk, afsluttende med et par sprællevende hummer, den ene større end den anden, som Prinsen meget interesseret og lidt skælmsk tog op med bemærkningen, ”den lille hummer må Dronningen få.” Begge hummere var friskfanget selv samme morgen i Aahusbugten og sammen med nogle gode fuldfede sild, fik HKH Prins Henrik lidt ud af turen til Tangkrogen.



Èn af Danmarks største fødevare-events


Med et rekordstort antal boder og et anslået bedre besøgstal end sidste års Food Festival, var det en meget tilfreds Eventmanager for Danmarks Fiskeriforening, Ivan Krarup Jensen, der gjorde status over fiskernes indsats på Food Festivalen 2015 på Tangkrogen i Aarhus. Trods weekenden noget broget vejr, med skybrud fredag, (30-40 mm regn) som efterfølgende fik området omkring Fiskeriforeningens telt, til at minde om en sump, havde dette ingen indflydelse på besøgstallet, som Ivan Krarup Jensen mente måtte lande godt over sidste års rekord på 30.000 besøgende. Dvs. at Fiskeriforeningens telt havde mere end hver tredje på besøg i de tre dage udstillingen varede.



Gratis smagsprøver gav godt besøg trods skybrud


Fiskeriforeningerne var også i det helt store kulinariske og gastronomiske hjørne og fik allerede fredag eftermiddag, hvor Sydvestjysk fiskeriforening fra Hvide Sande ifølge en lokal fiskeskipper Verner Møller, fik udleveret knapt 3500 portioner frisk-fangede pandestegte rødspættefileter. En gedigen succes, der svarer til ikke mindre end ca.1700 hele rødspættefileter. Alt dette trods vejrgudernes uforsonlighed, med regn, blæst og mudder eftermiddagen igennem.



Lørdag var det fiskeriforeningen Skagen, der som tema havde Skaldyrs-dag, med jomfruhummer og kogte rejer fra det nordjyske område. Til de små fristende og lækre potioner af skaldyr og rejer, gik der hele 120 kilo jomfruhummer og 105 kilo søkogte rejer, som fik ben at gå på allerede lørdag formiddag, til de mange fiskeinteresserede besøgende på standen. Man regner her med at der i alt er udleveret mere end 2500 portioner søkogte jomfruhummer og søkogte rejer samt 4000 smagsprøver på årets sild fra Hirtshals og endeligt ca. 3 kasser rødspætter, som blev stegt og udleveret.



Hirtshals udleverede søndag godt 4500 kopper dampende varm fiskesuppe med især kulmule og mørksej. Sammenlagt blev det, ifølge Ivan Krarup Jensen til næsten 15.000 portioner i alt over weekenden. Der er da også tilfredshed med forløbet blandt den lille hårde kerne bag arrangementet, Niels Kristian Nielsen (Niller) fra Hirtshals Fiskeriforening og Heidi Ebey Grønkjær fra Konsumfisk samt Lone Marie Eriksen fra Fiskebranchen og Ivan Krarup Jensen fra Danmarks Fiskeriforening samt de mange frivillige fra Fiskeriforeningerne, der trofast stiller op til disse større arrangementer.



Kilde: Danmarks Fiskeriforening PO og Konsumfisk
FiskerForum.com


Fisk og skaldyr var også en Royal succes på Food Festivalen 2015 - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia