Besøg vores mobil side
 .

Ung fisker fra Thyborøn står nu selv ved roret

Udgivet af FiskerForum den 07-05-2014 · info@fiskerforum.dk

Den tidligere FN 424 Ingrid Anne-Lise fra Strandby skifter nu nummer og navn til L 232 Tove Kynde og denne gang med den unge fiskeskipper Martin Kynde ved roret.

Sammen med Tamme Bolt har den unge Thyborøn bo skrevet kontrakten under ved advokaten lige her efter påske og blev dermed officielt skipper og partreder på snurrevodskutteren den 24. april 2014.


Med sine kun 20 år og en kæreste, der det sidste års tid har vænnet sig til Martins skiftende arbejdstider, er det en livsdrøm der nu går i opfyldelse for den arbejdsomme vestkystfisker. At få foden på eget dæk klinger godt og man kan hører det på energien i stemmen, under samtalen med FiskerForum, at det er det han gerne vil.


Martin Kynde fik taget sit blå bevis for to år siden og gik derefter på skipperskolen i Skagen, hvor han blev uddannet skipper sidste år i juni måned. Siden har han flyshootet med Tamme Bolt på Aaltje Postma L 757. Lysten til fiskeriet ligger i generne, for Martins Morfar var erhvervsfisker hele sit liv. Noget som Martin desværre ikke nåede at opleve, da morfaren desværre allerede var gået bort inden Martin blev født. Derimod har plejefaderen, som selv er fisker, givet Martin opdragelsen indenfor fiskeriet og støttet Martin i sin beslutning om at gå fiskervejen.


Dygtiggøre sig i fiskeriet


I starten vil han, for at få snurrevods fiskeriet arbejdet helt ind under huden, allierer sig med en erfaren snurrevodsfisker, som her i opstartsfasen skal være behjælpelig med både teknikken og arbejdsformen samt være en kyndig sparringspartner for den unge skipper. Fiskeriet adskiller sig væsentligt fra det fiskeri, som Martin kommer fra, flyshooting, som anvendes på Martins sidste hyre, om bord på L 757 Aaltje Postma.


Målet er en bedre kvalitet til en højere pris


Snurrevodskutteren havde en kvote på lidt Skagerrak torsk, da handlen blev afsluttet og det er da også primært fiskeri efter denne fiskeart Thyborøn fiskeren vil gå efter samt kuller og rødspætter, både i Nordsøen og i Skagerrak. Den vordende fiskeskipper har også et sikkert øje for sammenhængen mellem pris og kvalitet, hvilket har været medvirkende til beslutningen om at vælge denne form for fiskeri frem for andet. Netop for at få en lidt højere pris for fiskene, der nænsomt håndteret og skånsomt pakket, giver den absolut bedste fiske kvalitet uden mærker og dermed også den højeste pris på auktionen i Thyborøn, som bliver den unge fiskers fortrukne landingssted fremover.


Martin er i disse dage på båden for at tjekke alting af, da båden har ligget stille siden sidste sommer – så det hele får lige en grundig tur med smørekanden og et ekstra tjek, før fiskeskipperen fra Thyborøn stævner ud på sin første fisketur.


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/