Besøg vores mobil side
 .

Fiskere fanget i faglig tvist

Udgivet af FiskerForum den 19-06-2014 · info@fiskerforum.dk

Situationen var anspændt på Havnen i Skagen onsdag, efter Lossekompagniet om formiddagen var blevet erklæret konkurs.

Trawlere der lå til kaj ved Fiskernes Fiskeindustri i Skagen, for at losse deres fangst af industrifisken tobis, blev hindret i at losse, da omkring tyve lastoptagere blokerede losningen. Frustrationen var tydelig hos lastoptagerne, der netop havde mistet deres arbejde ved Lossekompagniets konkurs.


Politiet greb ind


Nordjyllands politi greb ind sidst på eftermiddagen, således den ene trawler S205 Ceton kunne komme af med sin last og igen sætte kurs fra Skagen Havn.


Hertil formiddag losses endnu to trawlere, der hver er kommet ind med fuld last af tobis. Det er den tyske trawler SH 4 Thomas Bach og den danske trawler Sebastian, der nu efter Lossekompagniet er ophørt med at eksistere, stilles frit for selv at hjælpe med losningen ved FF Skagen eller få hjælp af fabrikkens egne folk.


Sagen skal afgøres i det fagretslige system


Lossekompagniet havde overenskomst med Skagen Losseklub, der er organiseret under 3F. Derfor blokerede omkring tyve mand fra losseklubben skibene, der onsdag kom i havn for at losse. Et møde sidst på dagen mellem FF Skagen og 3F endte resultatløst, hvorfor sagen nu forfølges i det fagretslige system, på en forhåbentlig mere fredelig måde.


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia