Besøg vores mobil side
 .

Fiskeriformands opfordring – fjern momsen på fisk

Udgivet af FiskerForum den 16-04-2015 · info@fiskerforum.dk

Den opfordring og debat åbner formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen igen overfor landets politikere. Der har før været sat fokus på, hvorfor der ikke er differentieret moms i Danmark. Der med en lavere moms, kan fremme salget af de fødevarer, der er sundest at spise og ernæringsmæssigt rigtigst rammer anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen bedst muligt.

Svend-Erik Andersen siger videre på Danmarks Fiskeriforenings POs hjemmeside – ”Jeg mener, det er helt åbenlyst, at fisk kan være en kandidat til at vise vejen i et forsøg med at sænke eller helt fjerne moms på sunde fødevarer.”



Fødevarestyrelsens opfordring til danskerne er at spise mere fisk.
Derfor vil være oplagt at gøre fisk momsfrit i Danmark, når nu Fødevarestyrelsen altid fremhæver fisk, som en sund og nærende kost, i forbindelse med de mange kostanbefalinger der udløber fra styrelsen.



”Vores markedsundersøgelser peger på, at prisen på fisk er en barriere i forhold til at få danskerne til at spise mere fisk. Derfor vil det være oplagt at sænke eller fjerne momsen for at se, om det kan øge danskernes indtag af fisk,” siger Fiskeriforeningsformanden videre.



Danskerne spiser 259 gram fisk hver uge


Fiskebranchen har selv gjort store fremskridt over de senere år med at få danskerne til at spise mere fisk. Kampagner som ”2gangeomugen” og ”Hvad skal du ha’ i aften?” har medvirket til, at danskerne i gennemsnit nu spiser 259 gram fisk hver uge.



Det er tæt på en fordobling over de seneste 10 år. Men man er stadig et stykke fra de 350 gram, som Fødevarestyrelsen anbefaler som det gennemsnitlige indtag hver uge.



”Selv om vi i fiskebranchen selv har gjort et stort arbejde for at få danskere til at spise fisk, så skal der noget drastisk til for at komme helt i mål med et indtag på 350 gram om ugen. Derfor foreslår jeg, at vi enten markant sænker momsen eller helt fjerner den fra fisk,” siger Svend-Erik Andersen og tilføjer - ”Fødevareminister Dan Jørgensen har stærk fokus på, at få danskerne til at spise sundere, og her har han en udfordring, der er lige til at gå til. Det vil gavne sundheden, og det vil kunne gavne arbejdspladser i fiskeriet og fiskeindustrien i Danmark."



Kilde: DKFisk.dk
FiskerForum.com


Fiskeriformands opfordring – fjern momsen på fisk - Del og like gerne med dine fb venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/