Besøg vores mobil side
 .

Fiskerikontrollen afslører ulovligt østerslager

Udgivet af FiskerForum den 20-12-2017 · info@fiskerforum.dk

Det er Fiskerikontrollen fra Nykøbing Mors, der forleden fandt et kæmpelager med 170 kilo ulovligt fanget østers, med en anslået værdi på ca. 30.000 kroner.

Specielt op til højtiderne, er fiskerikontrollen ekstra på stikkerne og den øget opmærksomhed, førte forleden til afsløringen af det ulovlige lager af de yderst eftertragtede skaldyr.


Det var under kontrollens tjek på havnen i Jegindø, man tilfældigt faldt over det ulovlige østersfiskeri, fortæller vicefiskeriinspektør i Nykøbing Mors Kim Thor Paulsen til Nordjyske. »De depoter, vi normalt finder, er på mellem 20 til 30 kg og i enkelte tilfælde op til 50 kg. Så fundet af de 170 kilo østers, med en anslået værdi på 30.000 kroner, hører til sjældenhederne og til de lidt større fund.«


Farligt for helbredet


Viceinspektøren Kim Thor Paulsen pointerer og advarer ved samme lejlighed igennem Nordjyske, at ikke alene er skaldyrene ulovligt fisket, men også opbevaret forkert og ikke efter foreskrifterne, hvilket gør dem farlige for helbreddet at spise. De kan, hvis opbevaring sker i vand i nærheden af havnebassiner eller afløb fra rensningsanlæg, være fyldt med toksiner og colibakterier. Forhistorierne er mange, hvor forkert opbevarede østers, har givet anledning til en ordentlig omgang Roskildesyge og efterfølgende mange dage på langs. Ikke en ønskelig stilling lige op til julehøjtiden.



Kilde. Nordjyske
FiskerForum.dk


Fiskerikontrollen afslører ulovligt østerslager - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik