Besøg vores mobil side
 .

Fiskerikontrollen går i luften med deres nye kontrolvåben

Udgivet af FiskerForum den 30-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Det er på denne årstid, jagten skærpes og sættes ind på at fange tyvfiskere i fjordene, når tusindevis af ørreder fra havet, årligt vender tilbage til fjordene, for at gå op i åerne, for at reproducerer arten, som mange fisk før den har gjort.

Det tilbagevendende problem, løses nu med et dronekamera, der fra luften kan komme helt ind under land og finde de ofte umærkede net og garn, som knapt så hæderlige personer har sat, for at få del i de store mængder fisk der på denne årstid flytter sig.


Fiskerikontrollen har gennem mange års virke opnået en erfaring for, at netop dette tidspunkt på året, er et ydet tidspunkt for svage sjæle, der ved udsigten til hurtige og nemme fisk, gør sig selv til tyvfiskere.


Nordjyske.dk beskriver på glimrende vis i tekst og billeder, Fiskerikontrollens besøg i Mariager Fjord, hvor kontrollen pr. tradition hvert år finder mange opsatte ulovlige garn.


Regler for sætning af garn og ruser:



  • Det er ikke lovligt at sætte garn op indenfor en afstand af 100 meter fra kysten. Det skal give fjordens fisk de bedste vilkår for at bevæge sig tæt på land. Ruser og andet må gerne sættes op.

  • Ved å-udløb må der ikke fiske i en radius af 500 meter fra udløbet. Ved nogle åer gælder reglen hele året, mens der ved andre træder et halvårligt fredningsbælte i kraft. Hvis vandløbets munding er to meter eller bredere, er der et fredningsbælte på 500 meter, som gælder hele året. Hvis vandløbets udmunding er mindre end 2 meter bredt, gælder fredningsbæltet kun i perioden 16. september til 15. marts

  • I perioden fra 10. maj - 15. august er det forbudt at fiske med ruser i Mariager Fjord for at beskytte ålene. I Mariager Fjord gælder forbuddet 15 dage længere end i resten af Danmark.


Se fiskerikontrollens nye våben mod tyvfiskere


Du kan læse hele Nordjyske´s »Jagten på tyvfiskere« her



Kilde: Nordjyske.dk
FiskerForum.dk


Fiskerikontrollen går i luften med deres nye kontrolvåben - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia