Besøg vores mobil side
 .

Fiskeriministeren opfordres til at gå stik imod EU-Kommissionen

Udgivet af FiskerForum den 22-10-2015 · info@fiskerforum.dk

Opfordringen kommer fra Borgmestrene i kommunerne omkring den vestlige Østersø; Vordingborg Kommune, Langeland og Ærø samt Faaborg-Midtfyns og Kerteminde kommuner, der i en fælles erklæring overfor Miljø- og Fødevareminster Eva Kjer Hansen, støtter fiskere i deres kamp mod EU-Kommissionens planlagte reduktion på 35 procent af torskekvoten i den vestlige Østersø.

Forslaget om helt at gå imod EU-kommissionens forslag, bunder i tre konkrete forslag fra Kommissionens forslag omkring torskefiskeriet i Vestlige Østersø.



a. 35 procents reduktion af torsk i Vestlige Østersø
b. lystfiskeriet må undvære 3.500 tons fisk
c. derudover må kun 26 procent, fremover landes fra områderne
22 og 23.


Disse forslag ønsker borgmestrene med deres skrivelse, helt at få fjernet, så de lokale fiskeres fiske-muligheder ikke helt forsvinder.



Specielt peges der på det urimelige i at fiskerne i Øresund og det Sydfynske samt Bælterne, har fået en samlet årskvote på godt 1000 tons torsk. I et område, hvor der sidste år blev landet 3000 tons torsk fra. Så reduktionen i område 22 og 23, svarer istedet til en reduktion i kvoten for 2015 til 2016 på mere end 60 procent. Hvilket er helt uacceptabelt og absolut noget der vil få fatale og store økonomiske konsekvenser for mange af erhvervsfiskerne her.



Bekymringen er til at få øje på, for som borgmestrene skriver til slut i deres skrivelse til Eva Kjer Hansen, vil EU-Kommissionens forslag nærmest føre til en hel eller delvis lukning af det kystnære fiskeri i Vestlige Østersø og Bælterne.



Derfor er det tvingende nødvendigt, at Danmark, når der skal stemmes i Kommissionen, stemmer NEJ, så det kan høres og at man på ingen måde fra dansk side støtter forslaget fra EU-Kommissionen.



Kilde: EU-Kommissionen og FiskeriTidende.dk


FiskerForum.com


Fiskeriministeren opfordres til at gå stik imod EU-Kommissionen - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia