Besøg vores mobil side
 .

Fiskeriområdet flyttes til Udenrigsministeriet

Udgivet af FiskerForum den 08-08-2017 · info@fiskerforum.dk

Regeringen har ønsket at give fiskeriområdet en frisk start, og området overføres derfor til Udenrigsministeriet.

Mandag den 7. august blev fiskerirelaterede opgaver ved en kongelig resolution overført fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet ved Karen Ellemann, der fremover vil være minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Der bliver etableret en ny selvstændig fiskeristyrelse under Udenrigsministeriet, mens EU-samarbejdet om fiskeripolitikken vil blive håndteret departementalt i Udenrigsministeriet.


Formelt hører fiskeriområdet allerede nu under Udenrigsministeriet. I praksis arbejder de to ministerier dog på at kortlægge, hvilke opgaver og medarbejdere, der skal flytte til Udenrigsministeriet. Flytningen vil blive gennemført hurtigst muligt. 
Indtil flytningen er gennemført skal fiskere og andre interessenter gøre, som de plejer. Der vil løbende blive orienteret om ændringer i praksis.
Den tilbageværende del af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil i forbindelse med omlægningen ændre navn til Landbrugsstyrelsen.

Du kan læse mere om begrundelsen for flytningen på Statsministeriets hjemmeside her



Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
FiskerForum.dk


Fiskeriområdet flyttes til Udenrigsministeriet - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia