Besøg vores mobil side
 .

Fiskeriskolen har DTU forskere på skemaet

Udgivet af FiskerForum den 05-10-2016 · info@fiskerforum.dk

Forskere fra DTU Aqua, vil i erhvervsfiskeruddannelsens andet skoleforløb, underviser elever på Fiskeriskolen i Thyborøn.

Det skriver DTU Aqua på sin hjemmeside. Undervisningen skal være med til at fremme dialogen mellem de kommende fiskere og forskerne.



Allerede i oktober måned i år, vil nogle af eleverne på Fiskeriskolen i Thyborøn opleve, at skolens sædvanlige undervisere, nu vil blive suppleret med forskere fra DTU Aqua.



DTU forskere foran tavlen


I timen med fiskerilære vil DTU forskerne stå foran tavlen, i stedet for elevernes normale lærer og undervise i fiskebiologi, bestandsvurdering, rådgivning og forvaltning samt undervandsakustik og monitering. Derudover kommer forskerne ind på fiskeriteknologi samt akvakultur, i syv moduler af ca. fire timers varighed.



En undervisning som skolens forstander Søren Hyllen forventer sig meget »Vi vil rigtigt gerne have noget mere om den biologiske rådgivning og forvaltningen ind i erhvervsfiskeruddannelsen, så eleverne kan blive klædt på til at indgå i dialogen og debatten om, hvordan ressourcerne skal forvaltes. I vores egen undervisning beskæftiger vi os mest med, hvad man må fiske, men med samarbejdet med forskerne får vi mere fokus på baggrunden for kvoterne, og hvordan de bliver til«, pointerer Søren Hyllen.



Forstanderen håber, at samarbejdet med DTU Aqua også kommer til at omfatte udvikling af undervisningsmateriale, i form af kurver og grafer samt faktaark, og at det med tiden vil udvikle sig til at andre emner også kommer på skemaet, hvor DTU´s forskere underviser.



En del af Fisker-Forsker-Netværket
Forskernes tilstedeværelse på Fiskeriskolen er en del af Fisker-Forsker-Netværket, som er organiseret af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og DTU Aqua.


Professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua siger om samarbejdet med Fiskeriskolen, »For os fiskeriforskere er det vigtigt at være i dialog med både nuværende og kommende fiskere. På den måde kan vi få feedback på vores forskning fra erhvervet, og sammen får vi en gensidig forståelse af problemstillingerne i fiskeriet, og hvordan forskningen kan være med til at sikre en bæredygtig og rentabel udvikling«.



Fisker-Forsker-Netværket er støttet af den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som administreres af NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.


Du kan læse om programet for forskernes undervisning på Fiskeriskolen her udner.



5. oktober 2016


Undervandsakustik v/ seniorforsker Bjarne Stage, DTU Aqua. Om lyd under vand, herunder blandt andet grundlæggende om akustik, bølger, frekvens, fase og amplitude, og om virkemåde for ekkolod, sonar og multibeam-systemer, fisk og havpattedyrs hørelse og undvigeadfærd, støj fra fiskefartøjer m.v.



6. oktober 2016


Fiskebiologi v/ seniorforsker Niels Gerner Andersen, DTU Aqua. Om fisks livsformer og livscyklus, fødebiologi, krav til fysiske omgivelser, anatomi og fysiologi, aldersbestemmelse, sammenhæng mellem fødeindtag og vækst samt adfærd.



6. oktober 2016


Monitering v/ sektionsleder Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua. Om indsamling af information om bestandenes tilstand og udvikling til brug for bestandsvurderinger og rådgivning i ICES, herunder blandt andet brug af biologiske data fra fiskefartøjer, data fra VMS og e-logbog samt fiskernes egen-rapportering af bestandstilstand.



19. oktober 2016


Bestandsvurdering v/ professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua. Om bestandsvurdering som grundlag for rådgivning med regneeksempler og gennemgang af grundlæggende parametre, f.eks. aldersfordeling og fiskeridødelighed, samt forskellige typer bestandsmodeller.



19. oktober 2016


Biologisk rådgivning v/ professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua. Om rådgivningens årshjul med fokus på arbejdet i ICES og introduktion til begreber i rådgivningsarbejdet, fx referencepunkter for biomasse og fiskeridødelighed, MSY-rådgivning, prognoser for fiskerimuligheder samt usikkerhed og risiko.



20. oktober 2016


Forvaltning v/ cheffiskerikonsulent Jørgen Dalskov, DTU Aqua. Om den fælles fiskeripolitik og den danske udmøntning, herunder landingspligten, håndtering af discard og midler til at mindske uønsket bifangst, samt introduktion til blandt andet EU’s miljødirektiver, forordninger og regler og fiskerireguleringens instrumenter.



20. oktober 2016


Fangstteknologi v/ seniorforsker Ludvig Ahm Kragh, DTU Aqua. Introduktion til fangstteknologier, herunder fisks adfærd i forbindelse med fangsten og redskabsselektivitet.



21. oktober 2016


Akvakultur v/ sektionsleder Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua. Introduktion til akvakultur, herunder planlægning og produktionsstyring samt akvakulturens miljømæssige påvirkning, stofkredsløb og spildevandsrensning.



Kilde: DTU Aqua og Fiskeriskolen Thyborøn


FiskerForum.dk


Fiskeriskolen har DTU forskere på skemaet - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/