Besøg vores mobil side
 .

Ny flyshooter søsat i Polen

Udgivet af FiskerForum den 20-05-2014 · info@fiskerforum.dk

Den 28 meter lange flyshooter INS 110 Boy John er netop blevet søsat i Polen.

Det er Vestværftet i Hvide Sande der endnu engang får leveret et skrog til færdiggørelse og til hel og endelig aptering samt udrustning ved værftet i den vestjyske havn. Kontrakten om nybygningen blev i sin tid indgået med et rederi i Fraserburgh i Skotland.


Det er rederiet Heather Fishing Company fra det nordøstlige hjørne af Aberdeenshire, ved Skotlands største havn for hvid fisk og skaldyr, Fraserburgh, og det er da også her den skotske båd fremover vil være hjemmehørende og hvorfra det fremtidige fiskeri vil foregå.


Det var det polske firma Polskie Ratownictwo Okretowe, der med flydekranen Maja, løftede det nybyggede skrog af Boy John ned i vandet ved skibsværftet Nauta i Gdansk. Værftet, der udover at leverer til Vestværftet i Hvide Sande, i forvejen leverer skibsskrog til Karstensens skibsværft i Skagen, hvor Nautas tredje ordre fra Skagen Værftet, bliver den 87,80 meter lange trawler til rederiet Ruth.


Det er ikke oplyst hvornår den skotske flyshooter Boy John ankommer til det travle vestjyske værft i Hvide Sande, som for tiden har fuldt booket op.


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/