Besøg vores mobil side
 .

Fra frisk fanget fisk til røget fisk

Udgivet af FiskerForum den 19-02-2016 · info@fiskerforum.dk

Fredag den 19. februar åbner et nyt fiskerøgeri i Vester Thorup på den jyske vestkyst. Det er de tre søskende, Jesper, kim og Lisbeth Olsen, hvor de to brødre bedre er kendt fra Gutterne fra Kutterne, der nu selv vil lange deres egen fisk over disken.

En sund idè, hvor de to brødre Jesper og Kim fanger fisken ud for Jammerbugten i Nordjylland og lander den til eget fiskerøgeri. Her vil de sammen med søsteren Lisbeth, selv stå for hele processen, fra rensning af fisken til fileteringen og til krydderiet af fisken samt klargøring til rygning. Afpasse rygeovnens temperatur, tid og udluftning, så resultatet kan modsvare kundernes forventninger og ende som en helt unik gourmet spise og egnsspecialitet.



Der kræses især for kvaliteten og smagen


De tre søskende, har op til åbningen af VesterThorup Røgeri, eksperimenteret meget med egne fisk til røgning, hvor de har prøvet sig frem, både med forskellige krydderiblandinger og røgninger. Lige indtil det allerbedste er fundet og med en smag vi også selv syntes bedst om. Heldigvis er flere allerede vendt positivt tilbage med tommelfingeren op og en rosende bemærkning om, »Det er den bedste røget fisk de har smagt.« og det er helt afgjort det vi arbejder på og selvfølgelig også noget vi godt kan lide at høre, siger Jesper Olsen til TVNord.



Planen er ifølge de tre søskende, først og fremmest at profilere deres egne fisk - men helt udenom udenlandsk fisk, kommer vi jo nok ikke, siger Jesper Olsen videre. Derfor har vi også norsk laks på programmet, da røget laks med forskellige krydderiblandinger er den absolutte topscorer her på egnen. Men selv lægger vi især vægt på koldrøget torsk og torskerogn, som er røgeriets helt egen velsmagende specialitet, som man kan glæde sig til at nyde.



ThorupStrand Røgeri Aps åbner fredag den 19. februar i landsbyen Vester Thorup i Han Herred.



Se TV2Nords udsendelse her



Kilde: TV2Nord


FiskerForum.dk


Fra frisk fanget fisk til røget fisk - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia