Besøg vores mobil side
 .

Fra Udkants-Danmark til Guldkyst

Udgivet af FiskerForum den 31-08-2015 · info@fiskerforum.dk

I folkemunde kalder folk det kystnære Danmark, lidt nedladende og indimellem også en smule ringeagtende for udkants-Danmark. Man mærker tydeligt, at det at bo ved vandet Vest for Valby Bakke, ikke har samme prestige, som det at bo øst for Bakken.

Men dette kan nu være på vej til at ændre sig, efter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en ny undersøgelse har påvist, at blandt de rigeste personer i landet, finder man flere og flere langs den jyske vestkyst. En kyststrækning som fremover, måske i den brede befolkning kommer til at hedde Guldkysten i stedet.



Specielt i vestkystbyen Lemvig, har man i undersøgelsen gjort sig bemærket, ved at ligge på højde med velhaverkommuner, som Gentofte, der pt. huser flest velhavere i Danmark.



Flittige fiskere og arbejdsomme vestjyder, har trukket en by som Lemvig, ud af folks opfattelse, som et sted hvor man ikke hurtigt nok kan komme fra, til en by, man helst ikke forlader.



Velhavende fiskere kan redde det kedelige image



Med rapporten in mente, kan dette meget vel betyde færre fraflytninger og en øget fokus på områdets og byens fortræffeligheder i stedet. En ændring i folks opfattelse, at det at bo i en vestkystkommune, også kan betyde, at man kan erhverve sig med en yderst rimelig indtægt og skabe sig selv og sin familie en mere end blot en tålelig tilværelse, hvor man ikke behøver at fornægte sig selv, nogle af livet mange goder.



Kilde: DR nyhederne MidtVest
FiskerForum.com


Fra Udkants-Danmark til Guldkyst - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/