Besøg vores mobil side
 .

Fremtidens fiskefarme ligger under havoverfladen

Udgivet af FiskerForum den 14-08-2014 · info@fiskerforum.dk

Som futuriske kupler, hænger disse smukke geometriske figurer under havoverfladen, som store lamper under et loft. Ideen til disse store runde havdambrug på 55 meter i diameter, nedsænket ca. 20 meter under overfladen, er udtænkt af det hawaiianske firma Hoti (Hawaii Oceanic Technology).

Oceansphere-kuplerne, som firmaet kalder dem, er egentlig lukket havdambrug under vand, med automatisk fodersystem og måleinstrumenter, der konstant tjekker forholdene i og omkring kuplen samt et vandjetsystem, der ligeledes er i stand til at fastholde positionen for kuplen.


Opdræt af BigEye og Yellow Fin


Den første af disse kupler kommer til at ligge ud for Kohala kysten på den sydligste af Hawaii-øerne, hvor de vil opdrætte ca. 1000 tons fisk af tunarterne ”BigEye og Yellow Fin”, som begge tilhører tunfamilien Scombridae. Fordelen skulle ifølge firmaet Hoti være hurtigere vækst, færre parasitter og en bedre udnyttelse af foderet for fiskene, som samlet set væsentligt differentierer sig for de mere konventionelle opdræt.


12 havdambrug på en kvadratkilometer


Tilladelsen om etableringen af de specielle undervands havdambrug, har ellers været længe undervejs, da lokale fiskere gjorde kraftige indsigelser mod etableringen af de op til 12 havdambrug kupler, som tilladelsen dækker over, ud for kysten. Man frygter at koncentrationen af så mange fisk, på så forholdsvis lille en plads, vil ødelægge økosystemet og forurene betydeligt, i et område der jævnligt besøges af hvaler.


Efter to års forsinkelse, har firmaet fra Hawaii nu fået myndighedernes tilladelse til at etablere sig ud for kysten, med et areal svarende til en kvadratkilometer og hvor vanddybden er over 400 meter. Aftalen løber over 35 år og når Oceansphere-kuplerne om nogle år er oppe at producere, regner Hoti firmaet med at kunne producere op til 24.000 tons fisk om året.


Kilde: HawaiiOceanictechnology.inc og Ing.dk
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia