Besøg vores mobil side
 .

Ny generation af SWATH-fartøjer fra værft i Hvide Sande

Udgivet af FiskerForum den 30-05-2014 · info@fiskerforum.dk

A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri (HSSB) har udviklet en ny generation af SWATH-fartøj til brug ved transport af op til 12 serviceteknikere og reservedele til offshore havvindmølleparker.

Fartøjet er en 24 m. high-speed katamaran, fremstillet i glasfiber, med mulighed for semi SWATH-mode, hvilket gør fartøjet nedsænkbart ved anløb af havvindmøller for overførsel af mandskab, hvilket minimerer bevægelser ved anløb.


Fartøjet er designet med fokus på maksimal performance og på at gøre service og vedligeholdelse så nemt som muligt ved at der i designet af fartøjet er taget højde for nem adkomst til komponenter og installationer.


Skrogets form sikrer en højere gennemsnitsfart og medfører et minimum af slamming, hvilket øger komfortniveauet for serviceteknikerne ombord.



Øget komfort samt lettere og mere sikkert for passagerne, at komme fra borde.



Fartøjet er designet til at kunne operere i op til 2,5 m. signifikant bølgehøjde.


Udover et design som et traditionelt servicefartøj, kan SWATH-fartøjet også leveres med kamre til 10 teknikere samt til besætningen, således at fartøjet kan blive i havvindmølleparken i en længere periode.


SWATH-fartøjet indgår i det øvrige produktprogram af offshore wind-fartøjer hos HSSB, som indeholder fartøjer i størrelserne 11 m. til 55 m., og består af servicefartøjer og hotelfartøjer samt tilhørende daughter crafts.


HSSB har tidligere leveret en række servicefartøjer, herunder bl.a. 3 stk. 25 m. fartøjer til Anholt Havvindmøllepark, 1 stk. 32 m. fartøj til Horns Rev II m.fl. samt til både engelske og hollandske havvindmølleparker.


Hoveddimensioner på 24 m. HSSB CTV SWATH:



  • Længde: 24,50 m.

  • Bredde: 10,50 m.

  • Dybdegang: 5,05 m.

  • Passager: 12 pers.

  • Fremdrivning: 1030 kW v/ 1800 omdr.


Kilde: HSSB
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia