Besøg vores mobil side
 .

GLOBAL UNDERSØGELSE: 10 procent af fisken smides overbord

Udgivet af FiskerForum den 04-08-2017 · info@fiskerforum.dk

Mens Danmark - og EU generelt - har fået godt styr på udsmid (discard) af fisk, så ser det værre ud andre steder i verden. Hele 10 procent af den fangede fisk på verdensplan er uønsket af fiskerne, og smides derfor overbord, viser en undersøgelse.

Undersøgelsen “Sea Around Us”, er udarbejdet af University of British Columbia og University of Western Australia, og bygger på data, som er indsamlet over 10 år.

De største syndere er at finde i Stillehavet. For eksempel smider russiske fiskere hvert år enorme mængder Alaska pollock (lubbe, red) tilbage i det nordvestlige Stillehav, da de udelukkende udnytter fiskens rogn. Også fiskere fra Taiwan, Sydkorea og Kina smider fisk ud i stor stil.

Globalt udsmid faldet siden 1989
Dog påviser rapporten også, at det globale udsmid er faldet fra 15 procent af den samlede globale fangst i 1989 - som var det værste år hidtil - til de nuværende 10 procent. Faldet skyldes dels nye og skrappere regler for udsmid - blandt andet i EU - samt det faktum, at den kraftige vækst i akvakultur har medført, at det kan svare sig økonomisk at sælge mindre værdifulde fisk til fiskemelsproduktion.

Indenfor EU er der i de senere år er der kommet stor fokus på det udsmid af fisk. I den reform af fiskeripolitikken, som Ministerrådet og Europa-Parlamentet blev enige om i maj 2013, er der indført et gradvist forbud mod udsmid fisk, som indfases i perioden 2015-2019

Kilde: Taipei Times, Fiskeri- og Fødevareministeriet

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik