Besøg vores mobil side
 .

Granly Diesel gearet til større aktivitet i fiskeriet

Udgivet af FiskerForum den 17-03-2017 · info@fiskerforum.dk

Øget aktivitet i fiskeriet gør, at Granly Diesel A/S har fyldt op på hylderne for hurtigt at kunne levere de motorer, erhvervet efterspørger.

Den store nyhed hos Granly Diesel er en ny Cummins-motor – nemlig QSK på 95 liter. Det betyder, at Granly Diesel A/S nu kan levere skibsmotorer op til 4.000 hk.


Vicedirektør Preben Vogt fortæller, at virksomheden for tiden oplever stigende aktiviteter:


Vi har på service og reservedelssiden rigtig god gang i den. På nysalg har vi ligesom konkurrenterne set lidt en downperiode, fordi der jo ikke er så mange nybygninger i gang som før. Men vi mærker nu, at der begynder at ske noget igen, siger han og tilføjer, at fiskeriet har haft positive takter i 2016.


Klar til hurtig levering


Han tilføjer. at det ser ud til at fiskerne har haft et fornuftigt år, og det ventes at fortsætte i 2017:


Der bliver investeret nu, og derfor har vi valgt, at alt hvad der hedder generator-motorer, altså til generatoranlæg, har vi i dag på hylden til omgående levering. Når kunderne finder ud af, at nu skal det være og ringer rundt, skal vi være dem, der kan levere her og nu. Og vi kan se, at det bærer frugt, siger Preben Vogt.


40 personer er beskæftiget hos i Granly Diesel A/S, som er en del af Granly Gruppen med omkring 300 ansatte i Danmark. Granly Diesel A/Shar lokation både i Esbjerg og Osted ved Lejre og har montører på begge lokationer. Granly Diesel A/S har været distributør for Cummins siden 1959, og er nu også distributør af Beta Marine motorer til mindre fartøjer.


Kontaktinfo:


Granly Diesel A/S - Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre - tlf. 4642 3550


Afdeling Esbjerg: Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 7611 4930




FiskerForum.dk


Granly Diesel gearet til større aktivitet i fiskeriet - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/