Besøg vores mobil side
 .

Grønlandsk fiskeri-ingeniør-uddannelse er lige på trapperne

Udgivet af FiskerForum den 13-06-2018 · info@fiskerforum.dk

Grønlands Naturinstitut har senest været vært for et oplæg omkring en ny fiskeri-ingeniør-uddannelse, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) har fremlagt for Selvstyret og for indbudte interessenter.

Allerede fra efteråret tilbydes en diplomingeniøruddannelse i Fiskeriteknologi (fiskeriingeniør), i Sisimiut under Center for Arktisk Teknologi, ARTEK.


Uddannelsen vil primært foregå i Grønland og vil for de 25 studerende, være en 4-årig uddannelse, hvor en mindre del i forløbet vil foregå på DTU i Danmark. Uddannelsesansvarlig projektleder Nina Qvistgaard DTU Aqua siger i en kommentar til uddannelsen, »Det er en uddannelse, der længe har været ønsket fra Grønlands side, som nu bliver en realitet. Især efterspørger den grønlandske fiskeindustri uddannelsen, og DTU har derfor struktureret uddannelsen i tæt dialog og efter de grønlandske interessenters ønsker og behov. Det nye uddannelsesforløb skal understøtte Grønlands Selvstyres uddannelses- og fiskeristrategier.


Uddannelsen omhandler blandt andet følgende fokusområder:



  • Generel biologi

  • Oceanografi

  • Fangstteknologi, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcer

  • Fødevareprocesser inden for fisk- og skalddyr produktion

  • Fiskeriforvaltning

  • tværgående element med innovation og entreprenørskab

  • Uddannelsen bliver international, men med dansk som undervisningssprog og vil sigte både på arktiske og globale fiskeriforhold.


Finansieringen bliver en deling mellem den danske stat og med bidrag fra det Grønlandske Selvstyre.


DTU Aqua forventer, at aflevere sin ansøgning om uddannelsen til Danmarks Akkrediteringsinstitutionen til september 2018.



Kilde. DTU Aqua
FiskerForum.dk


Grønlandsk fiskeri-ingeniør-uddannelse er lige på trapperne - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik