Besøg vores mobil side
 .

Hænderne er rakt i vejret i Hanstholm

Udgivet af FiskerForum den 06-11-2017 · info@fiskerforum.dk

Den forestående havneudvidelse i Hanstholm, til en halv milliard kroner, med nyt havneområde og nyt havnebassin samt helt nye ydermoler, har fået begejstringen til at brede sig på den Nordvestjyske Havn.

Efter et tilløb på knapt 10 år, skriver TVMidtVest, ser planerne for Hanstholm Havns udvidelse, nu ud til at gå igennem. Første spadestik forventes i denne uge.


Til den MidtVest jyske medievirksomhed, siger adm. direktør i Hanstholm Fisk og Skaldyr Carsten Beith, »Det er jo bare positivt, uanset om man sælger skruer eller fisk, så må det være positivt for alle med den kommende udvidelse.«


Jesper Pedersen, der er direktør for Hanstholm Skibssmedie, mener tilsvarede at udvidelsen er en glædelig nyhed. »For os skulle det helt sikkert gerne betyde, at der kommer flere skibe ind og dermed en mulighed for at udvikle vores organisation og blive større.«


Havnens bestyrelsesformand Martin Vestergaard slutter op om de positive toner der kommer fra Havnens virksomheder. »Vi ligger jo geografisk på et meget interessant sted og har dermed alle muligheder for at vækste yderligere, og med udvidelsen, vil vi helt klart sidde forrest i bussen.«


Håbet er større vækst om mere beskæftigelse


Skibssmedien i Hanstholm håber tilsvarende på vækstmulighederne af den øgede trafik i Havnen. Noget der gerne skal kunne aflæses på både omsætning, travlhed på værkstedet og gerne med flere ansatte. »For os skulle det helt sikkert gerne betyde, at der kommer flere skibe ind og dermed en mulighed for at udvikle vores organisation, som dermed gerne skulle blive større. Det er det vi går og drømmer om,« kommer det fra en yderst tilfreds Jesper Pedersen fra Hanstholm Skibssmedie.


Havneudvidelsen i Hanstholm er et kæmpe projekt og forventningerne fra flere virksomheders side, er da også at et arbejde, som det der starter op i denne uge, sikkert vil tage lang tid at gennemføre.



Kilde: TV MidtVest
FiskerForum.dk


Hænderne er rakt i vejret i Hanstholm - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik