Besøg vores mobil side
 .

Hav og Hanstholm Fiskeriforening holder fiskeauktion og fileteringskursus

Udgivet af FiskerForum den 01-09-2017 · info@fiskerforum.dk

Hav og Hanstholm Fiskeriforening sætter dagens fangst på højkant og sørger for ægte fiskemarkedsstemning, når de holder fiskeauktion over tre dage.

Fiskeauktionen foregår på torvet ude foran Torvehallerne. Der vil være masser af friskfanget dansk fisk fra danske kuttere til billige penge, så kom og gør et kup.


Hav og Hanstholm Fiskeriforening gentager sidste års succes med at holde fiskeauktion, denne gang over tre dage. Det er fiskehandler Tommy Raabo Fischer fra Hav og Jan Nicolai Hansen, der er formand for Hanstholm Fiskeriforening, der har taget initiativet til den. Formålet er at udbrede kendskabet til især dansk fisk fanget af lokale kuttere.


Både Tommy Raabo Fischer og Jan Nicolai Hansen ser gerne at der kommer mere fokus på nogle af de ofte lidt oversete danske fiskearter som hvilling og ising, så dem vil de prøve at skaffe til fiskeauktionen. »Det er aldrig til at sige på forhånd hvad fiskerne fanger, men der vil nok være tale om en god blanding af alt fra torsk, mørksej, kuller, kulmule og rødspætter. Udvalget af fisk der bliver auktioneret skifter fra dag til dag, så der er god grund til at kigge forbi mere end én dag«, lover de.


Sidste års fiskeauktion var en stor succes, der blev skudt i gang med rødspætter til 1 kr.


Fiskeauktionen foregår på torvet ude foran Torvehallerne og i år vil der være mulighed for at filetere sin fisk på stedet efterfølgende, når der udvides med fileteringskursus. »Vi får en del henvendelser fra folk, der gerne vil lære at filetere og vi vil gerne vise hvor let det er at filetere sin fisk selv, når først man ved hvad man skal gøre. Vi sørger for fileteringsknive osv., så folk skal bare sørge for fisk, så gør vi det sammen«.


De daglige fiskeauktioner holdes i ugen op til Fiskens Dag på Rådhuspladsen lørdag d. 16. september, hvor Hav også deltager.


Om Hav
Hav er en fiskehandel med butik i hhv. Torvehallerne og på Kildegårdsvej i Hellerup. Hav står bag Hav2Go, der er takeaway med fisk og skaldyr, der også ligger i Torvehallerne og til efteråret åbner sin anden afdeling i Tivolis nye madmarked. Hav2Go har Sisse Bjørnum som køkkenchef. Fisken kommer fra bl.a. danske auktioner som Hanstholm, Thyborøn og Københavns fisketorv i Nordhavn, hvor de bedste varer håndplukkes.
Om Hanstholm Fiskeriforening
Hanstholm Fiskeriforening er en over 100 år gammel forening, der varetager de lokale fiskeres interesser. Hanstholm Fiskeauktion er Danmarks største med en årlig omsætning på over 500 mio. kr. Mens auktionen finder sted, kan man ligeledes byde og købe via hjemmesiden, og afregningen udbetales til fiskerne samme dag. Fisken afsættes til kunder i hele Europa, hvor den ferske fiske er fremme inden for 24 timer efter salget.

Hvad: Hav og Hanstholm Fiskeriforening holder fiskeauktion og fileteringskursus


Hvor: Torvehallerne, udenfor, Frederiksborggade 21, 1360 København K


Hvornår: 13., 14. og 15. september 2017, fiskeauktion kl. 12R11;13, fileteringskursus kl. 13R11;14



Kilde: Hav og Hanstholm Fiskeriforening
FiskerForum.dk


Hav og Hanstholm Fiskeriforening holder fiskeauktion og fileteringskursus - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/