Besøg vores mobil side
 .

Nordjysk byggefirma får hovedentreprisen på Egersund Trål i Skagen

Udgivet af FiskerForum den 09-05-2017 · info@fiskerforum.dk

FiskerForum.dk skrev i februar måned, at Skagen Havn havde indgået intentionsaftale om etablering af nyt vodbinderi på Skagen Havn, med det store norske Egersund Trål AS.

Den aftale ligger nu ved entreprenørselskabet HMU A/S i Hirtshals, skriver Flaskeposten.nu. Det nordjyske byggeselskab skal nu efter planen igang med den norske trawlfabrikants nye produktionsanlæg i Skagen. Et anlæg der forventes at stå indflytningsklar allerede til september måned i år.


Til dette udtaler direktøren for Egersund Trål Bjørn Havsø, at denne lokalitet er vigtig udfra at kunne mødes med kunderne på deres hjemmebane og at kunne tilbyde dem den service på netop det fiskeriudstyr de efterspørger. En placering som Egersund Trål forventer vil trække endnu flere bådanløb til havnen i Skagen.


Willy B. Hansen, adm. direktør for Skagen Havn har tidligere udtrykt sin tilfredshed med aftalen om Egersund Tråls beslutning om at etablere sig på havnearealerne i Skagen og ser den norske trawlproducent som interessante kommende kunde i forhold til etape 3 af havneudvidelsen, hvor det kan være med til at styrke hele forretningskonceptet for den investering. Etape 3 af havneudvidelsen indeholder blandt andet en landudvidelse på cirka 150.000 m2 og 730 meter ny kaj.


Egersund Trål AS er en del af Egersund Group AS, som har 1300 ansatte i hele verden og en total omsætning på 2,4 milliarder norske kroner.



Kilde: Flaskeposten.nu
FiskerForum.dk


Nordjysk byggefirma får hovedentreprisen på Egersund Trål i Skagen - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia