Besøg vores mobil side
 .

Hirtshals Havn opgraderer Færgeleje II

Udgivet af FiskerForum den 24-03-2015 · info@fiskerforum.dk

Søndag den 22. marts kl. 13.00 blev den sidste bolt spændt, efter at to nye fendere var monteret i Færgeleje II hen over weekenden. Efter en længere planlægningsperiode og tilrettelæggelse af montageopgaven blev de to nye fendere, med en vægt på 13 tons hver, monteret i løbet af ganske kort tid.

Teknisk chef ved Hirtshals Havn Peter Ydesen er tilfreds med arbejdets forløb: "Efter vi startede planlægningen af den nye affendring i slutningen af 2014, kulminerede arbejdet her i weekenden med en nøje planlagt proces, hvor fenderne blev monteret. Med to stålkonstruktioner af denne størrelse, er det en meget speciel opgave at gennemføre montagen, hvor der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden, samtidig med at tidsplanen overholdes. Vi skulle have monteret de to fendere, mens M/S "SuperSpeed II" var på et kortvarigt dokophold, og arbejdet blev gennemført helt efter planen."



Opgaven med montage af de to 13 tons tunge fendere blev holdt inden for tidsplanen, selv om montageperioden var præget af stærk vind hen over lørdagen. Dermed blev færgelejet da også klar til "SuperSpeed IIs" anløb, kun 24 timer senere sidste bolt var spændt, og det blev derfor ikke nødvendigt at benytte den indlagte sikkerhedsmargin.



De nye fendere er leveret af det tyske Fenderteam, og montagen er foretaget af HMU A/S Entreprenørforretning Hirtshals.



Kilde: Hirtshals Havn
FiskerForum.com


Hirtshals Havn opgraderer Færgeleje II - Del og like gerne med dine fb venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia