Besøg vores mobil side
 .

Hvide Sande fisker vælger ny Mitsubishi hovedmotor

Udgivet af FiskerForum den 08-10-2015 · info@fiskerforum.dk

Handlen er indgået med West Diesel fra Esbjerg, hvor maskinmester Rasmus Sørensen overfor FiskerForum fortæller, at det er en sag man har arbejdet på i længere tid, for at finde den helt rigtige kombination af gear, propel og motor.

Motoren skal leveres til skipper Verner Møller med RI 468 Juliane fra Hvide Sande, der 1. januar 2015 går i gang med en større ombygning og forlængelse af sin trawler. Valget er faldet på en helt ny Mitsubishi hovedmotor S6 R2 - T2 MPTK 925 HK 1400 omdrejninger / min. En motor, som Rasmus Sørensen fortæller, at trods færre Hestekræfter, alligevel i kombination med andet gear og propel, har fået et noget større pæletræk og samtidig en brændstofbesparelse på op til 15%


”Vi forlænger Juliane med tre meter og får dermed større kapacitet, næsten 10 tons mere i lastrummet og samtidig er valget af en lidt mindre motor også givet lidt mere plads i motorrummet, som så har fået plads til et mere pladskrævende gear. Det hele ordnes lokalt ved Hvide Sande ShipYard.”slutter Verner Møller og virker ganske godt tilfreds med handlen med West Diesel i Esbjerg.


Kilde: West Diesel
FiskerForum.com


Hvide Sande fisker vælger ny Mitsubishi hovedmotor - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/