Besøg vores mobil side
 .

I Østersøen er Torsk, Sild og Brisling tæt forbundne

Udgivet af FiskerForum den 21-07-2017 · info@fiskerforum.dk

I et Ph.d.-forsvar om sild og brislings indflydelse på torskebestanden, fremlægger Ph.d. studerende Viola Neumann sit forsvar, som finder sted mandag den 24. juli 2017 kl. 13.00 ved DTU Kemitorvet i bygning 202 lokale R1005 i Kgs. Lyngby.

Afhandlingen


Interesserede kan kontakte DTU og få en kopi af afhandlingen »Trophic interactions in the Baltic Sea: Predation on cod eggs by clupeids« udleveret. Kontakt Rikke Hansen på rikh@aqua.dtu.dk.


Den Ph.d.-studerende fra DTU Aqua har undersøgt, hvad betydning det har for torskebestanden i Østersøen, at sild og brisling spiser torskeæg. De tre arter Torsk, sild og brisling er tæt forbundet i Østersøens fødekæde, hvor sild og brisling på den ene side bliver spist af torsk og på den anden side, hvor sild og brisling spiser torskens æg. og det i så store mængder, at sild og brislings appetit på torskeæg, han have været en begrænsende faktor for torskebestanden i Østersøen i 1990’erne, skriver DTU videre i deres pressemeddelelse omkring Ph.d. framlæggelsen.


Hvad kan årsagen være


De omfattende undersøgelser i afhandlingen bygge på et omfattende datasæt af sild og brislings maveindhold, hydrografiske data, tæthed af fiskeplankton samt hydroakustiske undersøgelser af fordelingen af sild og brisling i Østersøen.


Afhandlingen bidrager med ny viden om sild og brislings fødeindtag og identificerer de processer og mekanismer, der ligger bag pelagiske fisks appetit og indtag af fiskeæg.


Resultaterne af den grundige gennemgang af datamaterialet, bekræfter kun at sild og brisling ikke spiste så mange torskeæg i 2000’erne som i 1990´erne, dels fordi silde- og brislingebestandene var mindre i 2000R17;erne, dels fordi de enkelte fisk ikke spiste så mange æg.


FiskerForum gengiver her et resumé af afhandlingen fra DTU.


Torsk, sild og brisling er nøglearter i toppen af Østersøens fødekæde, og de tre arter er tæt forbundet, fordi torsk spiser sild og brisling, som igen spiser blandt andet torskeæg


Sild og brislings prædation på torskeæg menes at have været en begrænsende faktor for tilgangen til torskebestanden i Østersøen i 1990’erne.


Tilgangen til torskebestanden steg i det efterfølgende årti, men den bagvedliggende årsag til det er ukendt. Derfor er formålet med ph.d.-afhandlingen at belyse de faktorer, der påvirkede prædationstrykket på torskens tidlige livsstadier i 2000’erne sammenlignet med 1990’erne.


Undersøgelserne i afhandlingen er baseret på et omfattende datasæt af sild og brislings maveindhold, hydrografiske data, tæthed af fiskeplankton samt hydroakustiske undersøgelser af fordelingen af sild og brisling i Østersøen i 1990’erne og 2004 - 2008.


Sild og brislings fødesammensætning er undersøgt i relation til hydrografi, tilstedeværelsen af torskeæg, rumligt overlap mellem rovfisk og byttedyr samt tæthed af andre byttedyr


Derudover er sild og brislings konsumption af torskeæg kvantificeret for at belyse potentielle ændringer i prædationsdødeligheden af torskeæg.


For at opnå realistiske estimater af rovfisks tilstedeværelse i torskens gydeperiode og gydeområde har afhandlingen fokus på at forbedre metoden til at undersøge den rumlige fordeling af sild og brisling.


Derudover er prædationstrykket bestemt for flere forskellige udviklingsstadier af torske- og brislingeæg. Endvidere er selektion af fiskeplankton undersøgt med fokus på prædation af æg fra forskellige fiskearter og af forskellige udviklingsstadier for at skabe en bedre forståelse for de mekanismer, der påvirker prædation af æg.


Sidst, men ikke mindst ses resultaterne i konteksten af de processer, der påvirker overlevelsen af tidlige livsstadier og rekrutteringen af torsk i Østersøen.


Resultaterne i afhandling viser, at fødesammensætningen hos både sild og brisling generelt lignede hinanden i 1990’erne og 2000’erne. Selvom torskeæg udgjorde en større andel af sild og brislings kost i 2000’erne, var kvantiteten af torskeæg lavere sammenlignet med 1990’erne.


Dette antyder et reduceret prædationstryk på torskeæg i 2000’erne, hvilket yderligere bekræftes af kvantitative undersøgelser af prædationsdødeligheden for torskeæg.


Årsagen til det lavere prædationstryk i 2000’erne var en kombination af mindre silde- og brislingebestande samt lavere daglige fødeindtag for de individuelle rovfisk.


Den reducerede prædationsdødelighed var en af de medvirkende årsager til de relativt store årgange af torsk i 2000’erne.


Prædationen viser sig at være størst på æg i de ældre udviklingsstadier, dvs. de æg, der trods den dårlige vandkvalitet havde overlevet to ud af tre kritiske udviklingsfaser.


Dette antyder, at prædation af torskeæg påvirker torskerekrutteringen mere end tidligere antaget. Omvendt har det vist sig, at prædation af brislingeæg er af mindre betydning for brislinge rekrutteringen.


Resultaterne i afhandlingen bidrager med ny viden om sild og brislings fouragering og identificerer de processer og mekanismer, der ligger bag pelagiske fisks konsumption af fiskeæg i den centrale del af Østersøen.


Derudover bidrager afhandlingen med en forbedret metodologi til at kvantificere prædationen på torske- og brislingeæg for hvert udviklingsstadium.


Kombinationen af disse to bidrag kan betragtes som et substantielt fremskridt indenfor dette forskningsfelt, da prædationstryk på tidlige livsstadier generelt er ekstremt svære at kvantificere, og der findes meget få sammenlignelige studier.


De metodologiske redskaber, som afhandlingen bidrager med, vil ligeledes være relevante for andre økosystemer og undersøgelser, hvor prædation af tidlige livsstadier spiller en stor rolle for fiskerekrutteringen.



Kilde: DTU Aqua
FiskerForum.dk


I Østersøen er Torsk, Sild og Brisling tæt forbundne - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik