Besøg vores mobil side
 .

Indvielse af Flydedokken og nyt havneområde i Thyborøn

Udgivet af FiskerForum den 17-05-2016 · info@fiskerforum.dk

Fredag den 20. maj 2016 klokken 14.00, byder Thyborøn Havn og Thyborøn Shipyard alle interesserede, til at kigge om bord på den nyrenoverede flydedok, samt besigtige det nye havnebassin i Havnen.

Måneders arbejde med at få den kæmpestore flydedok, fra det tidligere Götaverken i Gøteborg, der ankom til Thyborøn for knapt et år siden, er nu afsluttet og ejerne bag Thyborøn Shipyard, Kynde & Toft samt Thyborøn Skibs- og Motor glæder sig til at vise resultatet frem.



Den 153 meter lange og 33 meter bredde dok, er nu klar til at tage noget større skibe, end beddingen tidligere har kunnet klare, med skibe op til 800 tons, på max. 50 meter og en bredde på 11,5 meter. Nu udvides kapaciteten gevaldigt, med skibe op til 6.000 tons og en længde på 150 meter og en bredde på hele 25 meter, så der er virkeligt tale om en kapacitetsforøgelse af de større, til glæde for alle på Havnen.



Danmarks tredjestørste flydedok


Den ligger nu i det nye havneanlæg, som Thyborøn Havn har investeret mere end 33 mio. kroner i, for at gøre det muligt, at placerer den gigantiske flydedok. Der er flyttet mere end en kvart milliard kubikmeter jord i forbindelse med uddybningen til 12 meter, hvor der samtidig er forberedt plads til en ny havnekaj, hvis behovet her skulle vise sig i forbindelse med flydedokken.



Forventningerne fra det fælles servicenetværk North-Sea Offshore Service Group er store og man regner med fremadrettet af kunne servicerer de større skibe i Thyborøn nu, Skibe der tidligere har været tvunget til af søge andre havne, for at få blive serviceret. Med kapacitetsforøgelsen skulle arbejdet gerne fremadrettet blive i Thyborøn, ligesom forventningerne til nye og endnu større opgaver venter forude, efter flydedokken nu nærmest kan tage to til tre gange så store fartøjer ind.



Indvielsesfest på fredag


Fredag den 20. maj kl. 14.00, vendes således et helt nyt blad i Thyborøn havns historiebog, hvor byen samler sig om Thyborøn Shipyard, som allerede fra denne uge, har fået sit første skibsanløb, med den ene af de to Fur-færger, som skal i dok, for at have tjekket fejl ved skruen.



Alle er velkomne fredag og der vil indtil klokken 17.00 blive serveret lidt til halsen og ganen, mens man kan besigtige den kæmpestore flydedok fra Thyborøn Shipyard samt det nye havneområde.



Vel mødt.



Kilde: Thyborøn Havn


FiskerForum.dk


Indvielse af Flydedokken og nyt havneområde i Thyborøn - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia