Besøg vores mobil side
 .

Islandske lodde er overraskende store

Udgivet af FiskerForum den 27-02-2015 · info@fiskerforum.dk

Det er skipper på islandske trawler Lundey NS, Arnthor Hjörleifsson der glæder sig over størrelsen på lodde og over at sæsonen er kommet rigtig godt i gang.

Specielt set i lyset af de store og gode fangster der er gjort ved Stokksnes og i den sydlige del af Hornafjördur. ”Der er meget der har overrasket os denne vinter, ikke mindst størrelsen på lodde ud for østkysten, hvor den nærmest er dobbelt så stor, som dem vi har fanget mere nordligt,” fortæller den islandske skipper.



Fartøjet er netop på vej til de mere lavvandede områder ved Hornafjördur, hvilket er Lundey NS anden tur hertil. I mandags havde de en god fangst i området, på mellem 1000 og 1100 tons, som siden blev sejlet til fabrikken i Vopnafjördur.



Hjörleifsson fortæller videre, at de har haft det lavvandede vod ligger om bord, et stykke tid nu og det var det vod der klarede sig så godt ud for Stokksnes. Under sejladsen passerer Lundey NS flere at de østlige fjorde, men skipper venter med at sætte voddet, indtil de er ved Stokksnes. Det begrunder skipperen med, at der er fanget lodde så vestligt, som ud til Hornafjördur hvor et andet af HB Grandis skibe, Ingunn AK, har berettet om rigtig gode fangster her. Men om natten havde det blæst voldsomt op til storm i området, men skipper sætter sin lid til vejrmeldingen, der melder om vindskifte til Nord, nordvestlig vind, hvilket er lige det fartøjet skal bruge på det lavvandede farvand ud for sydkysten af Island.” Skipperen har da også været grundigt træt af vindretningerne fra Syd og Sydvest, da de har varet så længe, at havet næppe når at falde ordentligt til ro.



De forgående ugers dårlige vejr, kan dog ikke spolere glæde for skipperen Arnthor Hjörleifsson, fordi den sidste måling viste, at der går 36-38 stk. lodde pr. kilo, ligesom indholdet af rogn også er stigende. Sidste melding fra fabrikken, er at indholdet af rogn nu har nået ca. 14 – 16 procent, hvilket lige er knapt nok de 20 procent, der sætter rigtig gang i fiskeriet efter lodderogn.



Kilde: HB Grandi
FiskerForum.com


Islandske lodde er overraskende store - Like og del gerne med dine fb venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia