Besøg vores mobil side
 .

Jagten på havstrømmen

Udgivet af FiskerForum den 22-04-2015 · info@fiskerforum.dk

VIDEO: Leder af ekspedition præsenterer 'Slæbefisk' der afslørede havstrømmene

JAGTEN PÅ HAVSTRØMMEN: Forskernes nok vigtigste udstyr i jagten på havstrømsfænomenet flaskehalse var en Scanfish III, der leverede uundværlige målinger om havets bevægelse, saltindhold og temperatur. Ekspeditionsleder Morten Holtegaard Nielsen fortæller i videoen, hvordan den virker, og hvilken betydning den har for forskningen.

Forskerne havde 7. april ladet forskningsskibet Aurora med masser af udstyr, der tilsammen skulle afsløre, hvor der findes flaskehalse også kendt som hydraulisk kontrol i Storebælt. Fænomenet er ifølge forskerne vigtigt at kortlægge, fordi det kan regulere, om et område vil blomstre med liv eller være en biologisk ørken, hvor det meste er blevet kvalt af iltsvind. Problemet med fænomenet er blot, at det ikke umiddelbart kan ses, fordi det foregår på flere meters dybde.

Derfor havde forskerne ombord på Aurora medbragt en Scanfish III også kaldet en slæbefisk, der var det vigtigste element i detektivarbejdet. Scanfish III blev i en stor del af tiden slæbt bag Aurora, mens den kontant indsendte syndfloder af data om havets saltindhold, temperatur og hastighed, der tilsammen kunne give forskerne et billede af, hvor flaskehalsene var.

Mens Ingeniøren var ombord på Aurora fandt forskerne ved hjælp af Scanfish III to sikre flaskehalse og tre mulige, som blev undersøgt nærmere i de sidste dage af togtet.

Kilde : ING.dk

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/