Besøg vores mobil side
 .

Jobportal skal skaffe medarbejdere til Thyborøn

Udgivet af FiskerForum den 10-08-2015 · info@fiskerforum.dk

Thyborøn Havn mangler arbejdskraft, skriver TVMidtVest og derfor lancerer havnen nu i samarbejde med 40 lokale virksomheder en ny jobportal, der skal skaffe kvalificeret arbejdskraft udefra.

I følge Projektleder for Northsee Offshore Service Group Lars Sylvester Larsen, skal der ske noget ekstraordinært, for at hjælpe de betrængte virksomheder med den nødvendige arbejdskraft. Arbejdskraft som området har været støvsuget for i en længere periode.



Havnen har langsomt tømt hele området for velkvalificeret arbejdskraft og samtidig med at virksomhederne ekspandere voldsomt, syntes problemet bare at vokse sig større og mere uoverskueligt.



Mangler akut 50 nye medarbejdere til forskellige jobs



Områdets jobhungrende virksomheder, er gået i samarbejde med jobportalen Ofir.dk, hvor man nu målrettet går efter nye medarbejdere, ved en effektiv søgning, samtidig med man vil opbygge et nyt og bedre image for området. Kommende medarbejdere som smede, skibsingeniører og maskinmestre samt faglærte som ufaglærte, bydes derfor fremover velkommen til en aktiv by, hvor der virkeligt sker noget, slutter Lars Sylvester Larsen overfor avisen.



Problemet er så presserende, at hvis nye medarbejdere ikke ønsker at flytte familien med til Thyborøn, kan der skabes en jobsituation for de nye, som man ser det i offshoreindustrien, hvor der arbejdes fire dage efterfulgt af en lang weekend.



Kilde: TvMidtVest.dk
FiskerForum.com


Jobportal skal skaffe mdarbejder til Thyborøn - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia