Besøg vores mobil side
 .

Kæmpefisk fanget i Skagerrak i nat

Udgivet af FiskerForum den 09-08-2017 · info@fiskerforum.dk

Én af de mere sjældne arter blev i nat fanget i dansk farvand, kun 2 timers sejlads, nord for Grenen, skriver Skagen Avis.

Det er den svenske trawler, GG 505 »Polar«, der i nat hev en kæmpe tun ombord. Fisken er efterfølgende landet på auktionshallen på Skagen Fiskeauktion A/S og vurderes efter auktionsmester Edvin Jensen, til at være 1,5 meter lang og veje omkring 150 kilo.


Edvin Jensen fortæller hertil morgen til FiskeForum, at hammeren faldt ved et bud på 240 kroner pr. kilo, for tunen der i renset vægt vejede 130 kg. For 31.200 kroner kunne Werner Larsson Fiskeeksport A/S i Skagen herefter bringe fisken hjem, som efter det oplyste vil blive sendt videre til restauranter i København.


At fange en tun så kystnært hører til sjældenhederne og forklaringen er, at den svenske trawler »Polar«, der fisker efter de pelagiske arter, sild og makrel, der søger op i vandsøjlen i nattens løb, hvor tunen er fulgt lige efter, under slæbet har fået den sjældne tun i trawlet.


Forleden blev der solgt en tun på godt 200 kg ved Hanstholm Fiskeauktion, fanget usædvanligt højt mod Nord ved Shetlandsøerne. Tunen indbragte en rekordhøj pris på 124.000 kr., svarende til en kilopris på 610,-. (Du kan læse artiklen her i FiskerForum.dk).



Kilde: Skagen Avis og Skagen Fiskeauktion
FiskerForum.dk


Kæmpefisk fanget i Skagerrak i nat - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/