Besøg vores mobil side
 .

Kan man forklare rovfisks foretrukne opholdssted og geografi

Udgivet af FiskerForum den 21-12-2017 · info@fiskerforum.dk

Hvorfor lever rovfisk som eksempelvis tun og sværdfisk i troperne, mens rovfisk som torsk og fladfisk helt dominerer i de koldere farvande. DTU Aqua har undersøgt sagen.

Svarene er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Ecology and Evolution, hvor man kigger nærmere på de store rovfisk, som tun og sværdfisk, der findes på varmere breddegrader i modsætning til torsk og fladfisk, som overvejende lever på vores breddegrader.


Afgørende er ikke temperaturen på vandet, hvilket det første store sammenlignende studie af rovfisk i landingstatistikker worldWide også viser, forklarer postdoc Pieter Daniël van Denderen fra DTU Aqua, der er hovedforfatter på artiklen. »For at forstå den globale variation i rovfisk, skal man se på de allermindste enheder i fødekæderne, nemlig planteplankton. Produktionen af plankton er en måleenhed for, hvor meget føde eller energi der er til rådighed i havet, og fordelingen af energi i havene er det, der bestemmer forekomsten af de forskellige fiskearter.«


De hurtige rovfisk, jager føde oppe i vandsøjlen. Det er fisk som tun, marlin og sværdfisk. Hvorimod de noget langsommere rovfisk som torsk og hellefisk, både kan søge føde i vandsøjlen og på bunden. Fordelingen kan forklares med at de hurtigere og meget specialiserede fisk, først og fremmest findes i de mere fiskefattige farvande mod syd, hvor der ikke er ret meget liv og dermed fødemuligheder på bunden af havet.


Stik modsat finder man med de meget vekslende årstider mod nord, en betydelig større produktion af plankton i forårsmånederne, som dyreplanktonen ikke kan nå af sætte til livs, hvorfor en stor del af dette synker til bunden. Her udgør de føde for både torsk og hellefisk.


Forskerne har i deres undersøgelser, lagt landings-statistikker udfærdiget af den australske forsker Reg A. Watson, til grund for deres undersøgelse, fra perioden 1970 til og med 2004.


Du kan læse hele artiklen i DTU her



Kilde: Aqua.dtu.dk
FiskerForum.dk


Kan man forklare rovfisks foretrukne opholdssted og geografi - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia