Besøg vores mobil side
 .

Kendt Torskerogn er nu på norske hænder

Udgivet af FiskerForum den 25-01-2017 · info@fiskerforum.dk

Det er et stykke Danmarkshistorie der nu er kommet på norske hænder. Fabrikken Amanda, der sidste år kunne fejre 100 års jubilæum, startede i sin tid i Kerteminde under navnet »555« , er nu afhændet til norsk side.

I årene der fulgte, kunne fiskekonservesfabrikken brøste sig af kendte produkter fra den ligeså velkendte og populære fabrik, som fiskeboller på dåse og gaffelbidder og benfri sild. Velsmagende godbidder der ramte de fleste danskere i hjertet.


Først i 1950´erne kunne fabrikken lægge endnu en »sællert« til nemlig Amanda´s torskerogn på dåse, der den dag i dag næsten sælges overalt.


Amanda Seafoods A/S, der nu ligger på Constantiavej i Frederikshavn, er nu blevet en del af en norsk koncern, der har specialiseret sig i fisk og skaldyr. Det er det nyoprettede norske selskab Insula A/S fra 2015, der har købt 68 procent af aktierne i nordjyske Amanda Seafood A/S. Bag Insula står det norske kapitalselskab Kverva, der som primært mål, investerer i den marine sektor i ind- og udland.


Nordjyske skriver videre, at før købet af aktiemajoriteten i Amanda, havde Insula fjorten selskaber fordelt i Norge og Sverige. Selskabets tidligere hovedaktionærer Poul Plougmann og kone vil fortsat eje 9 procent af aktierne og selskabets direktør Jesper Kold Sørensen har fortsat 15 procent og COO Morten Nielsen og Eksportdirektør Morten Sander har hver 4 procent. 68 procent og dermed aktiemajoriteten har Insula A/S i Norge.



Kilde: Nordjyske.dk
FiskerForum.dk


Kendt Torskerogn er nu på norske hænder - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/