Besøg vores mobil side
 .

Landet mangler fiskehandlere

Udgivet af FiskerForum den 16-06-2017 · info@fiskerforum.dk

Trods danskernes appetit på fisk er øget de sidst par år, afspejler det ikke de unges lyst til at gå ind i faget. De unge tør simpelthen ikke tage fiskekniven i hånden, skriver DR Nyhederne.

På landets eneste uddannelsessted for fiskehandlere, Fiskeriskolen i Thyborøn, går der for tiden kun få elever, der er ved at tage uddannelsen. Men der er langt mellem de helt unge, oplyser Fiskeriskolen til DR.


Det ses tydeligt, når man handler fisk hos fiskehandleren eller ved en fiskebil. Her er fiskehandleren bag disken oftest mere grå end mørk i toppen og derfor ikke af nyere dato. Årsagen til de unge bliver væk fra faget, undre. For uddannelsen har plads til yderligere otte elever, men faget trækker ligesom ikke de unge til.


Som en af de unge der netop har afsluttet fiskehandleruddannelsen er Janne Micklenborg fra Thyborøn, selvom det også var langt fra hendes førstevalg og endnu længere væk fra barndomsdrømmen. Hun fortæller til DR, at inden hun begyndte på uddannelsen, var fisk bestemt ikke noget, hun skulle røre ved. De var både slimede og ulækre, forklarer Janne Micklenborg med et grin på læben. Alligevel valgte hun at springe ud i faget for få år siden, og hun er netop blevet udlært. »Der skulle ligesom ske noget, og jeg ville gerne prøve noget nyt«, forklarer hun videre. Tidligere kunne Janne Micklenborgs arbejdsgiver, Anders Søgaard fra Hvide Sande Røgeri, bare gå ned på havnen og rekruttere en ny elev, men den mulighed er der ikke længere, fortæller han.


Fra Fiskeriskolen oplyses det, at ud af de få fiskehandler-elever der er optaget, er det typisk folk i deres bedste alder over fyrre år, som har arbejdet med noget andet før de valgte uddannelsen. Modne mennesker som ønskede et andet arbejdsliv.


»Men der branchen selv, der har været alt for dårlige og ringe til at gribe ud efter de unge,« mener Anders Søgaard, der mener at der er fordomme forbundet med det at være fiskehandler.


Forstanderen fra Fiskeriskolen forklarer til DR Nyhederne, »Det at stå i en fiskebutik og røre ved fisk er måske ikke lige det, der appellerer til de fleste unge«, påpeger Søren Hyllen, der er forstander på skolen i Thyborøn. Derfor står fiskehandlerne i Danmark over for en kæmpemæssig og stor opgave, nemlig at sprede den gode historie om faget, fiskene og forholdene til de helt unge. »For det er jo sundt at spise fisk. Det er samtidig en entreprenant uddannelse, hvor der er rigtige gode muligheder for at starte op som selvstændig erhvervsdrivende bagefter«, pointerer han.


Janne Micklenborg blev selv for nyligt udlært som fiskehandler, og hun gik direkte fra at være elev til at blive daglig leder hos Hvide Sande Røgeri.


Angsten for at røre ved de slimede fisk har for længst lagt sig, og hun kan i dag filetere en fisk på ingen tid. »Nu er det jo bare noget, jeg gør. Jeg har fået et rimeligt godt forhold til fisken. De bider ikke og de er døde«, siger hun i en sidste kommentar og griner.


Håbet er at flere vil tage kniven i den anden hånd og gå fiskens vej i stedet.


Uddannelsen består af praktik og skoleophold.



  • Man lærer bl.a. at filetere, røge og tilberede sushi.

  • Der er plads til 11R11;14 elever på hver årgang.

  • Uddannelsen tager minimum 2,8 år.

  • Der er lige nu ledige praktikpladser i Århus, Rødovre, Hornbæk, Hvide Sande, København og Køge



Kilde: DR Nyhederne
FiskerForum.dk


Landet mangler fiskehandlere - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/