Besøg vores mobil side
 .

Lasersvejsning sikrer konkurrencefordele hos MarineService

Udgivet af FiskerForum den 03-04-2017 · info@fiskerforum.dk

Ny investering gør MarineService bedre til det som de allerede er gode til. MarineService har altid fokus på at levere det bedst mulige produkt til sine kunder, og netop derfor har Hirtshals virksomheden, MarineService , for nyligt investeret i et mobilt lasersvejser anlæg.

Foruden at kunne effektivisere de eksisterende arbejdsgange, giver den avanceret teknologi MarineService mulighed for at tilbyde deres kunder reparation af emner som tidligere måtte kasseres.


På grund af blandt andet den høje varmetilførsel som traditionel svejsning påfører akserne, har man tidligere været nødsaget til at kassere beskadiget emner. Den nye svejseteknik, hvor en af fordelene er, at varmetilførslen er minimal og mere koncentreret end ved traditionel svejsning gør, at MarineService nu er i stand til at reparere emner som tidligere ikke var muligt.


Lars Weber, direktør ved MarineService, understreger, at lasersvejseren ses som en kvalitetssikring og giver MarineService mulighed for at tilbyde sine kunder et endnu bedre produkt end traditionel svejsning tidligere har tilladt: »Med investeringen i lasersvejseren, er vi blevet endnu bedre til det, som vi allerede var gode til, og vi har nu specialisteret os i at reparerer skibsakser, som det tidligere ikke var muligt at reparere. Lasersvejseren giver derudover vores kunder et mere bæredygtigt produkt, idet vi ikke længere skal udskifte beskadiget akser og skibsakser til nye. Foruden at være mere bæredygtig, sikre lasersvejseren en mindre tidskrævende proces og holder samtidig omkostningerne på et minimum.«


Lasersvejseren giver MarineService et forspring i forhold til sine konkurrenter og styrker virksomhedens konkurrencefordele.



Kilde: MarineService og Hirtshals Havn
FiskerForum.dk


Lasersvejsning sikrer konkurrencefordele hos MarineService - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/