Besøg vores mobil side
 .

Mens andre lande reducerer kvoten, øger Island kvoten på torsk

Udgivet af FiskerForum den 27-06-2017 · info@fiskerforum.dk

Island øger ikke kun kvoten for torsk, mens også for kuller for det kommende år. Hvilket har skabt forventningens glæde hos både Storbritannien og i EU, hvor især kuller fortsat er højt værdsat.

Det nye fangstår i Island, begynder 1. september i år og med den islandske fiskeriministers beslutning, forhøjes fangstkvoten for torsk til 255.172 tons, hvilket er en smule under anbefalingen fra Islands Marine Research Institute, der havde anbefalet 257.572 tons istedet.


For kullerkvotens vedkommende stiger den med over 5.000 tons til 39.890 tons ialt. Hvilket er den største stigning af kvoten på kuller, man har set i mange år. En forøgelse der samtidig indikerer, at tidligere tiders bekymring for kuller, nu er afløst af mere optimistiske toner og fjerner dermed den sidste rest af bekymring, når der vedvarende anbefales øgninger af kullerkvoten.


Ifølge en ny rapport fra Havforskningsinstituttet er bestanden for mange af Islands fiskebestande stærk. Den eneste store undtagelse i anbefalingen af kvotestørrelserne, er for den islandske sommerørred, der er ramt af infektioner. Her er fangst-anbefalingerne og kvoten nærmest halveret. Der er dog også små nedskæringer i rødfisk-, rødspætte- og hummerkvoterne, og der er ikke nogen rejekvote overhovedet til næste år.


Fiskeriminister Katrínar Gunnarsdóttir siger i en kommentar: »Alt i alt er det en god nyhed, der stærkt antyder, at fiskeriforvaltningen på Island har været yderst ansvarlige i deres kvoteanbefalinger de seneste år. Island styrker også havforskningen, især set i lyset af de mulige ændringer havet omkring Island udsættes for på grund af klimaændringerne«.


Men det kan ikke være så god en nyhed for Barentshavet, som deles i fællesskab med Norge og Rusland. Et hav der er den Nordlige halvkugles største leverandør, af blandt andet torsk og kuller.


ICES, (Det Internationale Havundersøgelsesråd), har lige udsendt flere anbefalinger vedrørende den foreslåede samlede tilladte fangstmængde (TAC) for 2018. ICES-forskerne anbefaler en 20% nedskæring istedet for, på torskekvoten. Fra 890.000 tons sidste år til nu kun at være på 712.000 tons, for det kommende år.


For tre år siden nåede torskekvoten toppen, med en million tons. De faktiske fangsttal vil blive besluttet i efteråret, når de russiske og norske fiskerikommissioner mødes. Denne Kommissionen er ikke forpligtet til at følge og accepterer ICES-henstillingerne, men de tager sædvanligvis afsæt i ICES-vurderingerne, når de endelige kvotetal skal vedtages.



Kilde: DailyUpdate
FiskerForum.dk


Mens andre lande reducerer kvoten, øger Island kvoten på torsk - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia