Besøg vores mobil side
 .

MSC-mærket hellefisk vækker glæde i Grønland

Udgivet af FiskerForum den 01-06-2016 · info@fiskerforum.dk

Det grønlandske hellefiskeri er nemlig det første på verdensplan, der skal MSC-vurderes og Grønland kan derfor selv være med til at præge fiskeriet i en mere bæredygtig retning og samtidig danne skole for andre fiskerier.

Det er biolog fra Verdensnaturfonden WWF Kaare Winther Hansen, der til KNR siger, »det er glædeligt, at den grønlandske industri selv tager initiativer til et bæredygtigt fiskeri og samtidig har indset, at forbrugere verden over stiller stadigt større krav om ansvarlighed og bæredygtighed i fiskeriet. «



Det grønlandske landsting (Naalakkersuisut) har gennem internationale organisationer, primært gennem Danmark, men også specifikt i den Grønlandske lovgivning, forpligtet sig til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af naturen på Grønland.



MSC-mærkningen kan være med til at fremtidssikre det grønlandske fiskeri, men MSC-mærkningen af de grønlandske hellefisk kan også få en anden og større positiv betydning, der rækker endnu længere ud.



For ca. 25 procent af den Grønlandske hellefisk, landes i Grønland, hvor fisken fileteres og sælges til enten det europæiske eller det asiatiske marked. De resterende 75 procent eksporteres idag, frosne og renset til landene primært i Asien.



Men den grønlandske WWF`er maner til forsigtighed, han mener der venter en stor opgave forude for det grønlandske fiskeri. »For skal MSC-projektet lykkes, kræver det fokus på bl.a. bifangst og sårbare havområder,« slutter den grønlandske biolog.



Kilde: MSC - KNR


FiskerForum.dk


MSC-mærket hellefisk vækker glæde i Grønland - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/