Besøg vores mobil side
 .

Muff-brødrene fra Hvide Sande fisker sammen igen

Udgivet af FiskerForum den 26-09-2014 · info@fiskerforum.dk

De to Hvide Sande brødre Bent og Peder Muff , der tidligere har sejlet sammen i 11 år med deres båd RI 220 Actinia, der dramatisk sank den 9. juli 2012 og hvor brødrene i hast måtte gå i redningsflåden, har nu begge fået hyre på en af rederiet Gitte Hennings trawlere S 249 Stefenie.

Forrige mandag var det så første gang brødrende igen satte foden på samme dæk. Bent har de sidste halvandet år fisket efter rejer med RI 557 Østbank og broderen Peder har fisket med Mathiesen på RI 433 Emmalie, men det gamle samarbejde trak i dette tilfælde, alligevel det længste stå.



Brislingefiskeri i Kassen



Den godt 17 meter lange trawler Stefenie fra Skagen, som er ejet af Henning Kjeldsen, fisker fortiden brislinger vesten ude, som skipper Bent Muff kalder brislingekassen, hvor de er med i forsøgsfiskerordningen. Den vestjyske skipper fortæller til FiskerForum, at siden brødrende startede for knapt fjorten dage siden, har man haft 3 landinger af brisling ved FF Skagen og som det kommer med et skævt smil fra Bent, ”nu har vi lært at bruge grejerne, så nu mangler vi lige at teste max. fangsten af på godt 100 tons brislinger.”



Der har ifølge Hvide Sande fiskeren, selvfølgelig været lidt udfordringer i indkøringen, i forhold til trawlet og fartøjet, men at det er man kommet efter nu, så skipper glæder sig til næste tur efter den eftertragtede industrifisk.



FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/