Besøg vores mobil side
 .

Nordjysk Konference om havforureningen med plast

Udgivet af FiskerForum den 18-09-2017 · info@fiskerforum.dk

Under overskriften »Et rent hav er vores fremtid«, blev der i sidste uge afholdt en konference i Frederikshavn Kommune, med deltagelse af Nordens førende eksperter inden for marint plastaffald i havet.

Frederikshavn Kommune deltager i projektet, »Ren Kystlinje«. Et projekt der skal finde nye veje for løsninger af plastforureningen ved vores kyster og i vores farvande, gennem viden og løsninger samt forslag til hvorledes plastforureningen i havet og samtidig øge effektiviteten i bekæmpelsen af samme.


Ingen plastvandflasker på mødet


Der blev udvist stort engagement under mødet, så selv vandflaskerne var forsvundet fra mødebordene, og der blev flittigt diskuterer mellem de mange oplæg og resultatfremlæggelser. Dagens nyhed om, at der er fundet forurening fra plastikfibre i prøver fra vandhaner i en lang række lande verden over, fik især snakken til at gå, om betydningen for folkesundheden.


Sammen med 35 partnere fra Sverige, Norge og Danmark arbejder Frederikshavn Kommune med at udbrede kendskabet til de konsekvenser som marint affald har for økosystemer i hele verden. I Frederikshavn Kommune har man iværksat flere indsatser på baggrund af projektet, og især er kommunens »Clean Beach In A Box«, der er en lille kasse med de nødvendige remedier, populær, og helt sikkert et redskab der skal arbejdes videre med.


Kasserne kan gæster og frivillige benytte sig af på strandene, og samle strandaffald, når de alligevel går en tur. Kommunen vil nemlig meget gerne engagere frivillige i projektet, og samtidig ønsker man at synliggøre, at kommunen er aktive mod affald i naturen. Resultatet af boksene er, at det bliver samlet op.


Naturen skal beskyttes


Idéen med strandrydningsboksene udbredes med projektet »Ren Kystlinje«, og i Frederikshavn Kommune er den en af mange indsatser, som prioriteres. Både fordi strandene er en del af den unikke natur i landsdelen, som både lokale og besøgende anvender rekreativt, men også Frederikshavn Kommune har 100 kilometer kystlinje, som skal naturbeskyttes.


Plast i havet er et stigende problem og en miljøudfordring, som alle i fællesskab bliver nødt til at løse. Marint affald er derfor alles problem, og lokalt handler det ikke bare om, at man ikke bryder os om plast i naturen, men i aller højeste grad også om, at man sammen skal finde løsninger for miljøets skyld. Omkring 80 procent af al produceret plast er hverken genanvendt eller brændt. Projektet »Ren Kystlinje« slutter i 2018, hvor de endelig resultater præsenteres. Men allerede nu tyder forskernes undersøgelser på, at den plast, der flyder med havstrømmene i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og primært lander på den svenske vestkyst, sandsynligvis stammer fra Storbritannien. Her anvender man 130.000 plastflasker. Om dagen.
Ren Kystlinje´s partnere i Danmark: KIMO - SUC - Aalborg Universitet - Hjørring Kommmune - Frederikshavn Kommune Jammerbugt Kommune og Thisted Kommune.


Kilde. Frederikshavn Kommune
FiskerForum.dk


Nordjysk Konference om havforureningen med plast - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia