Besøg vores mobil side
 .

Nordsøtrawl mangler »vodbinder hænder«

Udgivet af FiskerForum den 28-04-2017 · info@fiskerforum.dk

Stigende ordretilgang og et fiskeri der aldrig må ligge stille, får nu Flemming Ruby fra NordsøTrawl i Thyborøn, til at søge ekstra vodbindere både til reparationsafdelingen for trawl og afdelingen for nye trawl.

Søger 2 vodbindere til Thyborøn


Det er ikke længe siden Flemming Ruby kunne hejse flaget i anledningen af reception på sit nye domicil på Nordsøkajen i Thyborøn. Dengang var der travlt med fuld beskæftigelse, men løbende har den internationale trawlproducent, Nordsø Trawl alligevel måtte udvide medarbejderstaben, så den i dag tæller 22 mand. Men med en eksport på 60 procent af produktionen og et fiskeri i kraftig vækst, mangler det aktive firma på kajen i Thyborøn atter flere hænder i vodbinderfaget.


Moderne produktionsanlæg


Den vestjyske trawlproducent, søger med nye tidssvarende produktionsanlæg, og optimalt sikkert arbejdsmiljø samt fagligt gode kollegaer, der med et godt kammeratskab og fællesskab sørger for det gode arbejdsklima, at trække unge og også erfarne vodbindere til virksomheden. Flemming Ruby bryster sig da også af, at flere af de ansatte vodbindere i virksomheden kan se tilbage på mere end 16 år i faget i NordsøTrawl Thyborøn.


»Vi har et godt ry og med nye og lidt mere moderne produktionslokaler på 2600 m2 samt gode faciliteter i et internationalt partnerskab med Hampidjan gruppen, « fortæller Flemming Ruby til FiskerForum, som håber at se flere ansøgninger. Gerne meget snart, for opgaverne presser sig på, så behovet for ekstra hænder er akut.


Nordsøtrawl A/S er medlem af den internationale Hampidjan-koncern, der specialiserer sig i pelagiske og semipelagiske trawl samt bundtrawl, rejetrawl og flyshooting. Virksomheden er leverandør af net, garn, reb, linjer og jernvarer samt  fiskegrej til alle slags fartøjer, helt op til de allerstørste supertrawlere. Ved hjælp af moderne teknologi og faglig erfaring samt 24 / 7 service døgnet rundt,  kombineret med førsteklasses håndværk gør NordsøTrawl til én af de førende på markede. 


FiskerForum.dk


Nordsøtrawl mangler »vodbinder hænder« - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia