Besøg vores mobil side
 .

Norsk fiskeri køber dansk super trawler

Udgivet af FiskerForum den 25-11-2016 · info@fiskerforum.dk

Den tidligere Herøyfjord M-10-HØ, der i 2004 blev bygget ved Voldnes Skipsverft i Norge, blev i det tidlige forår 2015 købt af Nordic Pelagic A/S, hvor fiskeskipper Tamme Bolt fra Thyborøn er medejer.

Båden på 53 meter blev efterfølgende døbt L303 »Ariadne« og her ca. 20 måneder senere, har Nordic Pelagic A/S, skipper Tamme Bolt så solgt den videre og tilbage til et norsk rederi, Hopmark Havfiske A/S fra Øen Smøla VestSydVest for byen Trondheim i Norge.



Den gamle L 303 »Ariadne« ligger i disse dage til en større opshining ved Duusgaard Coating Aps i Hirtshals, hvor direktør og medejer Thomas Rottbøll fortæller til FiskerForum, at de nye ejere har bestilt en grundig afrensning af bund og sider op til lønningen samt en coating og maling. Arbejdet forventes færdigt til onsdag hvor Hopmark Havfiske A/S afhenter båden i Hirtshals, for senere at gå på fiskeri i det Nordatlantiske samt området omkring Hebriderne og Irland.



Reder og skipper på den nye båd, Torkil Hopmark fortæller til FiskerForum, at onsdag den 30. november bliver kursen sat til den norske Ø Smøla, hvor fartøjet får hjemhavn og her vil blive døbt MR11;101-SM »Fiskebank«, og helt efter bogen blive efterfulgt af et par velmenende ord og ønsket om god vind fremover, inden det begiver sig ud på det åbne hav efter både industri- og konsumfisk.



Størstedelen af fiskeriet bliver dog overvejende efter blåhvilling og lodde, fortæller den norske reder videre, som efter dåben har planlagt at bruge tiden til at rigge skibet om og ændre lidt, så »Fiskebank« er operationsklar til fiskeriet efter 1. januar 2017.



Fiskeskipper Tamme Bolt fortæller om beslutningen bag salget, at Rederiet Nordic Pelagic A/S har solgt rettigheder på industrifisk, og uden rettigheder mener den vestjyske skipper ikke længere der er basis for at drive et effektivt fartøj som »Ariadne«. Thyborøn fiskeren lykønsker familien Hopmark med købet af det flotte fartøj og giver fartøjet ønsket med om god vind og et rigtigt godt fiskeri fremover.



FiskerForum.dk


Norsk fiskeri køber dansk super trawler - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia