Besøg vores mobil side
 .

Norsk rederi bestiller tre nye fiskefartøjer

Udgivet af FiskerForum den 07-06-2016 · info@fiskerforum.dk

Berg Fiskeriselskap skifter de gamle fartøjer ud, for som ejer og reder Johan Arild Hansen siger til Troms Folkeblad, »Vi kan ikke holde på de gamle både mere, livet går videre og vi følger med.«

»Vi skal sikre besætningen gode og sikkerhedsmæssige arbejdsforhold med et godt arbejdsmiljø samt en fornuftig komfort og selvfølgelig også de bedste forhold for fisken, så prisen kan blive den mest optimale,« pointerer den daglige leder af Berg Fiskeriselskap.



Det norske skibsværft Viknaslipen AS har indgået aftale med Berg Fiskeriselskap i Senjahopen, sydvest for Tromsø, om bygning af tre ens fiskefartøjer. Det første fartøj, der skiftes er Hans H., hvor afløseren bliver på 10,98 meter med en bredde på 4.7 meter. Hovedmotoren bliver en Deutz på hele 265 HK.



Oveni kontrakten med det polske værft, er der aftalt option på levering af yderligere to fartøjer med samme længde og udstyr. Den samlede pris er på 21 millioner kroner og alle fartøjer bliver bygget ved det polske værft Uni Steel i Szczecin i Polen.



Leveringen af de tre skrog er sat til sidst i maj i år og de vil efterfølgende blive fragtet ombord på Nor-Lines til Værftet Viknaslipen for aptering og udrustning. Det er Marin Design AS på Kolvereid som har designet fartøjerne og udfærdiget tegningsmaterialet.



Kilde: Kystmagasinet.no


FiskerForum.dk


Norsk rederi bestiller tre nye fiskefartøjer - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia